Sambal Oelek

Ordet “sambal” er indonesisk og betyder en chilipasta eller chilisauce. Det har eksisteret i Indonesien i århundreder som en fælles betegnelse for stærke krydderiblandinger.

“Oelek” (også stavet ulek) betyder at knuse eller male i en morter. Så navnet betyder bogstaveligt: “knust sambal”.

Men her er det interessante – chili stammer ikke fra Asien.

De kom oprindeligt fra Sydamerika og blev bragt til Indonesien af portugisiske handelsfolk i 1500-tallet.

Før chili brugte man andre stærke ingredienser som lang peber, ingefær, galanga og sort peber

Da chili kom til Indonesien, blev de hurtigt populære, fordi de voksede let i klimaet, var stærkere, og billigere end importerede krydderier

Indonesiske køkkener tog chilien til sig og skabte utallige sambal varianter. Sambal oelek blev den mest grundlæggende form – bare chili og salt – knust i morter. Den fungerer som “moder-sambal”, som andre sambaler bygges videre på.

I kolonitiden bragte hollænderne sambal til Europa. Det er derfor stavemåden “oelek” følger gammel hollandsk ortografi. I moderne indonesisk staves det “ulek”.

I dag findes der hundreder af sambal-typer i Indonesien, og sambal oelek er blevet globalt kendt som den rene, uforfalskede chiliessens.

OPSKRIFT KLASSISK SAMBAL OELEK

  • 200 g røde chilier (fx bird’s eye eller røde fingerchilier)
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk eddike
  • 1 spsk limesaft
  • 1 tsk sukker (valgfrit – traditionelt er den ikke sød)

SÅDAN GØR DU

Skyl chilierne godt – og så kommer jeg blot alle ingredienser i en blander. Konsistensen skal være lidt grov, men den skal også være cremet. 

Den hjemmelavede version kan holde sig på et rent glas i køleskab 2–4 uger. Dæk evt. overfladen med lidt neutral olie for længere holdbarhed