Fiskefond

Man siger altid, man skal fryse sine gamle fiskeben eller fiskehoveder ned. Min erfaring med det man fryser ned – som ikke er isklumper, er at man ligeså godt kunne have smidt det ud. Det samme som det man kommer ind i hjørneskabet eller det man kommer i kælderrummet. 

Så jeg måtte til fiskehandleren og købe en billig lys fisk, og valget faldt på en Dorade. Dorade fisken hedder i folkemunde “guldbrasen”  – fordi den har en gylden plet mellem øjnene, og virker gylden på kinderne. Den lever i middelhavet og minder lidt om en krydsning af en makrel og en ørred. Den fungerer virkelig godt som bare på en fiskefond. 

  • 1 Dorade fisk
  • 1 porrer
  • 2 gulerødder
  • 2 persillerødder
  • 1 løg
  • 2 hvidløg
  • 1 dusk frisk bredbladet persille
  • 30 gram smør
  • 1 flaske hvidvin – gerne en Italiensk Pinot Grigio
  • 1/2 liter danskvand
  • Salt og friskkværnet peber. 

Start med at forbered alle ingredienserne. Pil hvidløget og skær i 4 stykker. Skral og hak løget. Skral gulerødder og persillerod – skær i stykker. Rense porren og skær i stykker. 

Smelt smørret, og kom løg der i. Herefter skærer du (den renset for indvolde) fisken i 4-6 stykker og kommer der i. Kom resten af ingredienserne i, og hæld hvidvin og danskvand over. 

Lad fonden simre i 25-30 minutter. Smag til med salt og peber. 

Si fyldet fra. Hæld på en kande hvis du skal bruge den nu – og ellers kom på køl, hvor den kan holde sig i en uges tid.