Ingrid Is med havretuile og karamelsauce

Jeg har været på spaoptold i Sverige, hvor desserten var Ingrid is med havre og tonka crunch. Og så har jeg været til Danmarksmestrskaberne i kokkerier, hvor vinderen lavede en lækker dessert med is, tuile, hvid chokolade og en karamelsauce med æblekugler i. Jeg har med denne dessert, blandet kortene, og lavet min egen version. 

En tuile som består af havregryn og tonka. En æble is med hvid chokolade, og endelig en karamelsauce med æblekugler. 

Mums…

OPSKRIFT INGRID IS

  • 1 æble
  • 1 dl æblejuice
  • Saft fra 1/2 lime
  • 2 Ægblommer
  • 1 dl Rørsukker
  • 2,5 dl laktosefri piskefløde

Jeg skræller æblet og skærer i mindre stykker. Kommer i en blender sammen med juice og limesaft. Pisker blommer og sukker luftigt i en skål, og fløden til flødeskum i en anden. Tilsætter æble massen flødesummet og blander med æggesnapsen. Jeg kommer herefter massen i min ismaskine og kører den i ca. 1 time. Herefter kommer den på frys, og tages op ca. 15 min før jeg skal bruge den. 

OPSKRIFT HAVRETUILE MED TONKA

  • 50 gram blødt smør
  • 50 gram flormelis
  • 2 spsk havregryn
  • 2 Tonkabønner

Jeg river tonkabønnerne og blander alle ingredienserne. Placerer klatter af en lille spsk størrelse på bagepladen, hvor der er plads til de kan flyde ud. I ovnen ved 200 grader indtil de er gyldne i kanten og let lyse i midten. Se billedet. Tag dem ud og lad dem køle lidt. 

KARAMELSAUCE

  • 50 gram rørsukker
  • 50 gram smør
  • 1 dl piskefløde

Smelt sukkeret i en kasserolle. Tilsæt smøret. Når dette er blandet sammen og der ikke er klumper, tilsættes fløden.

Lav små kugler af æble og kom den i saucen.  

MONTERING

Kom tuilen i bunden. Kom en kugle is ovenpå. Kom Saucen med et par kugler æble hen over. Server straks. 

INSPIRATION

 

OM TONKA BØNNER

Tonka-bønnen er frøet fra træet “Dipteryx odorata”, der primært vokser i Sydamerika, især i lande som Venezuela, Brasilien og Guyana. Den er kendt for sin intense aroma, som minder om vanilje, mandel, kanel og karamel.

Tonka-bønnen indeholder kumarin, et naturligt stof, der giver dens karakteristiske duft og smag. Kumarin findes også i kanel og lavendel og bruges i parfumeindustrien, gastronomi og som en naturlig smagsgiver.

I køkkenet bruges tonka-bønnen ofte i desserter som chokolade, is, kager og cremer, men den kan også findes i cocktails og visse gourmetretter. Man river eller infuserer bønnen i en væske, da den i sin hele form er for hård til at spise direkte.

Kumarin i store mængder kan være skadeligt for leveren, og derfor er tonka-bønnen reguleret i nogle lande. I USA er den eksempelvis forbudt i fødevarer, mens den i Europa anvendes i begrænsede mængder.

I visse kulturer er tonka-bønnen forbundet med magi og held. Den bruges i spirituelle ritualer og siges at bringe held og opfylde ønsker.

Ingrid Is

Karamelsauce

Havretuile med Tonka

Inspirationen