Chimichanga er en populær Tex-Mex-ret, der består af en dybstegt burrito fyldt med kød, bønner, ost og andre ingredienser. Den har en uklar oprindelse, men menes at stamme fra Arizona eller det nordlige Mexico i begyndelsen af 1900-tallet. Tex-Mex betyder oftest, at det er en ret som er lavet af Mexicanere på arbejde i Texas.
Det er meget sjovt med denne ret, at den faktisk er en udvikling af en anden ret – burrito. Man kan sige, at Tortilla er brødet, Fajita er fyldet – og tilføjer man ost, og kommer den i friture, så har man en Chimichanga. At fyldet så kan variere, er selvfølgelig en skøn tvist og gør retten bredt anvendelig selvom folk har forskellig smag. Mange har også bønner som ingrediens.
Du henter derfor opskriften til de forskellige elementer, igennem andre af mine opskrifter.
Fold Burrito som vist på billedet, og brug et shaket æg som “klister”. Kom ned i frituren – 170 grader varmt solsikkeolie til den er gylden på alle sider.
Server med hjemmelavet Salsa Roja eller Salsa Verde og græsk yoghurt.
OST
I virkeligheden var der ikke mejeri i det autentiske Mexicanske køkken. Køer, Geder og Får kom først til Mexico med de opdagelsesrejsende i perioden 1400 til 1600 tallet. Cheddar er den mest anvendelige ost i Tex-Mex kategorien, men stammer jo fra England. USA´s mest populære ost er Monterry Jack, den findes dog kun i professionel salg i Danmark. Jeg vælger som regel at blande revet Cheddar og Revet lys fast ost – gerne med smag.
HISTORIEN
En af de mest kendte historier kommer fra El Charro Café i Tucson, Arizona, som blev grundlagt i 1922 af Monica Flin. Ifølge legenden tabte hun en burrito i en frituregryde ved et uheld. Da hun var ved at udbryde et bandeord på spansk, “chingada”, stoppede hun sig selv og sagde i stedet “chimichanga”, som betyder noget i stil med “tingamajig” eller “noget fjollet”.
Nogle mener, at chimichanga er en nordmexicansk opfindelse, inspireret af “chivichanga”, en stegt street food-ret fra Sinaloa. Jeg kan nu bedst lide den første version, så den fortæller jeg…











