Rødvine har jeg delt op i lande, og det hænger sammen med, at der er en lang række forskelle landene imellem samt produktionsmetoder. Når vi taler hvidvine, er der langt flere sammenfald i produktionsmetoderne, og har vil en guide på mere generelt niveau være anvendelig.
Jeg har valgt mine yndlingsvine i denne guide.
RIESLING
Riesling er en vin min mor ofte drak (udover den supersøde Liebfraumilch), og det er en af de første jeg lærte at kende. Hun valgte helst halvsøde hvidvine – eller søde, men denne drue er generelt mere alsidig end som så. For i virkeligheden er Riesling endnu mere spændende, når de er halvtørre. De produceres i både Mosel i Tyskland, og i Alsace i Frankrig – og de to områder ligger begge ved Rhinen og blot på hver side af grænsen. Moseldistriktet er det ældste af Tysklands vinområder, og efter min smag det eneste sted i Tyskland, hvor der produceres drikkelige vine – og 60% af druerne er Riesling. I Alsace finder man virkelig mange Riesling kvalitetsvine, og klart dem jeg foretrækker. Og når vi så nævner Alsace, så sætter vi lige druen “Gewurztraminer” i parentes, da Alsace ikke blot er Riesling, men også andre druer, hvor den næstmest brugte er Gewurztraminer – som dog har en helt anden smagsprofil.
CHABLIS
Denne vin er en sjov fætter. Den er jo lavet på Chardonnay druen, som efter min smag generelt er fed og ikke så populær i min mund, som i mange andres (skriver snobbede) munde. Chablis er min “go-to” hvidvin til næsten al gourmetmad. Jeg bruger den til fond, klassiske sauce, og tilsmagning. Men det er også den jeg helst serverer til fiske og skaldyrsretter. Den er typisk tør (syrlig), men også mere glat end en traditionel Chardonnay, og hænger nok sammen med, at Chablis ligger i den nordlige del af Bourgogne.
SAUVIGNON BLANC
Sommer, sommer og sol – men også en vin som kan drikkes på mange andre tidspunkter. Fx. til fisk, skaldyr og ikke mindst har jeg med succes brugt den til sushi. Der er ingen tvivl om, at dette er en af mine yndlingsvine når jeg blot skal have et glas på en cafe. Man siger druen egentlig stammer fra Bordeaux og er “fusioneret” til det den er i dag. Mest kendt i Loiredalen – smagen af ferskener, passionsfrugt, grapefrugt og stikkelsbær. Faktisk et godt alternativ til Rosevinen. Kig efter Sancerre og Pouilly-Fumé, som er de centrale distrikter i Loiredalen.
PINOT GRIGIO
Kært barn, mange navne. Den Italienske version hedder Grigio, hvor den Franske hedder Gris, og er en af de populære i Alsace – skal lige nævne at den Tyske hedder Grauburgunder (Grau fordi skindet er gråligt). Jeg kigger dog på den Italienske, for at præsentere for en enkelt ud over Frankrig – og en enkelt Tysk. Druen er en mutation over Pinot Noir. En spændende drue, fordi den ændrer karakter om den produceres i Italien eller Frankrig. Det er ofte en tør vin, men netop pga. den er let og frugtig, så virker den ikke sådan. Jeg ville ikke bruge den i maden, men god til salater, skaldyr, sushi, lyst fjerkræ og generelt lette retter – og kunne gå til antipasta.
GRUNDLÆGGENDE SØDMEGRADER
Den sikre måde at gøre hvidvine op på, er igennem deres sødme. Men på samme måde som med Champagne, så kan en tør hvidvin sagtens virke mere sød igennem deres frugtige smag. Og så gælder det i særdeleshed, at en sød vin må går til sød med.
TØR HVIDVIN indeholder meget lidt eller ingen restsukker. Vinene smager derfor ikke sødt, og syren i druerne kan træde tydeligt frem. Druer som Sauvignon Blanc, Chardonnay, og Pinot Grigio bruges ofte til tørre vine. Disse druer modner som regel i køligere klimaer, hvilket bevarer højere syre og lavere sukkerindhold.
HALVTØR HVIDVIN har en smule restsukker, hvilket giver en blødere og let sødlig smag. Riesling er en klassisk drue til halvtørre til halvsøde vine. Riesling kan være både tør, halvtør og halvsød, afhængigt af, hvor og hvordan den produceres, men den har naturligt høj syre og aroma, som ofte balancerer sødmen godt.
HALVSØD HVIDVIN har mærkbar sødme men ikke så meget som en dessertvin. De er ofte mere frugtige og kan have en afrundet smag.
SØD HVIDVIN indeholder meget sukker og bruges ofte som dessertvin. Den søde smag balanceres ofte med syre for at undgå en tung smag. Druer som Moscato (Muscat), Sémillon (ofte brugt i Sauternes), og sent høstede Riesling bruges til søde vine. Disse druer har højt naturligt sukker, og vinene produceres ofte i varme klimaer, hvor druerne kan udvikle mere sukker.
VINREGION
Vine fra kølige klimaer (f.eks. Tyskland og Nordfrankrig) har ofte høj syre og kan være mindre søde. Varme klimaer (f.eks. Californien, Australien) har tendens til at producere sødere vine.
ALKOHOLPROCENT
Lavere alkohol (under 11 %) i hvidvin kan være et tegn på sødme, da sukkeret ikke er blevet fuldt fermenteret til alkohol. Højere alkohol (over 13 %) ses ofte i tørre vine, hvor sukkeret er omdannet til alkohol.
Oversigt
Dyrvig Daily 