Granatæblet er en frugt som oprindeligt stammer fra regionen mellem Iran og det nordlige Indien. Det har været dyrket i flere tusinde år og har stor kulturel betydning i mange gamle civilisationer, herunder Egypten, Grækenland og Romerriget. Granatæblet er også nævnt i religiøse tekster som Bibelen og Koranen, hvor det ofte symboliserer frugtbarhed, liv og rigdom.
Granatæbletræet trives i varme og tørre klimaer og spredte sig historisk til Middelhavsområdet og videre til Sydøstasien. I dag dyrkes det over hele verden, især i lande som Iran, Indien, Tyrkiet, Spanien og USA (Californien).
SUNDHED
Granatæble er anerkendt som en såkaldt “superfood”.
ANTIOXIDANTER
Granatæble er fyldt med polyfenoler, herunder punicalaginer og anthocyaniner, som har stærke antioxidante egenskaber. Disse beskytter kroppen mod celleskader forårsaget af frie radikaler.
GODT FOR HJERTET
Regelmæssigt indtag af granatæblejuice kan hjælpe med at reducere kolesterolniveauet og blodtrykket, hvilket mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det kan også forbedre blodgennemstrømningen og reducere risikoen for åreforkalkning.
ANTIINFLAMMATORISK
De antioxidanter, der findes i granatæble, har også anti-inflammatoriske effekter, hvilket kan hjælpe med at reducere kronisk inflammation, som er forbundet med sygdomme som diabetes, leddegigt og nogle kræftformer.
VITAMINER
Granatæblekerner er en god kilde til C-vitamin, som styrker immunforsvaret, forbedrer hudens sundhed og hjælper med at optage jern fra kosten.
FORDØJELSE
Granatæble er rigt på kostfibre, som kan fremme en sund fordøjelse og forhindre forstoppelse.
POTENTIEL KRÆFTHÆMMENDE
Nogle studier tyder på, at granatæbleekstrakt kan hæmme væksten af visse kræftceller, især prostata- og brystkræft, selvom der stadig er behov for mere forskning på dette område.
Granatæbleets kombination af næringsstoffer gør det til en sund tilføjelse til kosten, hvor det både kan indtages som frisk frugt, juice eller som en del af madlavning og salater.
SÅDAN FÅR DU KERNERNE UD
Granatæblekerner kan du købe, hvor det hårde arbejde er gjort. Men det er ret nemt. Brug nedenstående teknik, hvis du ikke ønsker at opleve hvorfor de har fået deres navn, og har rød saft over dit tøj og køkken…
Du banker frugten godt hele vejen rundt. Skærer toppen af od og laver 4 snit ned hvor den buler ud. I en skål med vand, hvor man (under vand) åbner æblet som en blomst og kernrene er super nemme at tage ud. Den hvide hinde flyder ovenpå, fjern den og hæld vandet fra.
SAFT
Rul granatæblet godt på bordet, så det bliver helt blødt. Øverst på en af siderne skær man et “V” snit, og pres saften ud af det lille hul.
SÆSON
Den løber fra September til Februar, og tænk over de transporteres langt for de kan komme på vores bord.


