Beijing beef er en klassisk kinesisk ret, som man ofte får som takeaway. Men hvorfor ikke lave en lækker version selv – det er nemt.
Jeg bruger ripeye, så er man altid sikker på det er mørt. Skærer i ikke for store stykker, og vender det i mel, salt og peber. Steger det ved høj varme i risolie, da den er fyldt med antioxidanter, smager godt og kan tåle høj varme. Bedste varme til fritering er 160-170 grader, men helst ikke over, da kulhydrater dermed fremkalder akrylamid, som er sundhedsskadelig.
Kødet skal ikke have mere end et par minutter.
Jeg tager det op på et stykke papir og hælder olien fra – lader lidt være tilbage. Saucen laver jeg af:
- 3 spsk Sriracha sauce (original)
- 1 spsk Worchestershire sauce
- 3 spsk Soya sauce
- 1 spsk Fiskesauce
- 3 spsk Risvin eddike
- 5 spsk Ananas juice
Varmes godt op, og lader smagene arbejde lidt ind i hinanden.
- 1 Rød peberfrugt
- 1 Løg
I mundrette størrelsen. Du vil opleve det er en meget intens smag nu, og derfor jævner jeg med 1 dl piskefløde shaket med 1 spsk hvedemel. Laver den sidste tilsmagning, og herefter vender jeg kødet i. Løg og peberfrugt skal være tilberedt, men med bid i.
Serverer denne gang med fried rice, som blot er stegte ris i risolie, tilsat 1 æg… Jeg har brugt jasminris.
Topper med ristede sesamfrø – gerne både sorte og hvide..
















