Pommes Anna er en klassisk Fransk kartoffelting, der blev opfundet i midten af 1800 tallet. Den siges at være opkaldt efter en berømt skuespillerinde fra Paris, men der er uenighed om det var Anna Judic eller Anna Deslions. Til gengæld er enighed om, at det var kokken Adolphe Dugléré som fandt på den, da han var køkkenchef på tidens førende restaurant Café Anglais. Adolphe er uddannet af den legendariske Marie Antoine Carême, som havde en væsentlig andel i det Franske finere køkken.
Retten består af tyndt skivede kartofler lagt i lag og stegt i smør. Traditionelt er den bagt i ovnen, indtil den er gylden og sprød. Pommes Anna er kendt for sin enkle elegance og lækre smag, hvilket gør den til et populært tilbehør i fransk køkken.
Jeg laver min version i 2 dele. Først bruger jeg et mandolinjern til at skære kartoflerne i tynde skiver. Herefter lægger jeg den i lag i en lille bradepande, hvor jeg pensler med smør imellem alle lagene. Jeg tilfører rosmarin, salt og peber ved hvert andet lag. Jeg kommer herefter bradepanden i ovnen i 40 minutter ved 200 grader.
Herefter placerer jeg er stykke bagepapir og et viskestykke. Bruge bare hånden til at presse lagene sammen. Herefter kommer bradepanden på køl til dagen efter. Dagen efter tager jeg den ud, og inden servering, skærer jeg den ud i de stykker jeg ønsker. Jeg steger stykkerne i smør på en varm pande, således den bliver sprød på alle siden.
Kartofler er på ingen måde usunde, og slet ikke bagte. Læs mere om kartofler her !














