Lange Basmati ris

Lange Basmati ris stammer fra Indien og Pakistan – ved Himalaya bjergenes fod. Er kendetegnet ved, at risene er tilberedt, således de ikke klister så meget. Basmati betyder “fyldt med aroma” og det kan straks duftes – og smages. Let nøddeagtig. Ved at gemme risene, bliver smagen faktisk bedre. 

Allerede i rå form, kan man se de er længere end almindelige Basmati ris, og under tilberedning, bliver de endnu længere. 

Selvom Basmati er hvide ris, så har netop den lange type et lavere glykemisk index, ligesom risene også er naturligt glutenfri. De er fyldt med B vitaminer som Thiamin og Niacin, som er vigtige for nervesystemet og energiomsætningen. De indeholder fine mængder at jern og magnesium. Og så er niveauet af natrium lavt.

120 kalorier pr. 100 gram, men kun 0,4% kostfibre.

TILBEREDNING

Disse ris skal tilberedes ligesom pasta. Vand med rigelig salt bringes i kog. Inden skylles risene godt. Nogen lægger dem i blød i nogle timer, men det  synes jeg ikke er nødvendigt.  

  • 1 dl ris pr. person
  • 3 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk Vindruekerneolie

Koges i ca. 10 minutter og vandes sigtes fra. Hviler i ca. 10 minutter.