Churros

Churros stammer fra Spanien og på dansk kalder vi dem derfor “spanskrør”. Det var de spanske hyrder som boede højt i bjergene, og når de skulle have kager, måtte de lave noget selv – og det blev så til Churros. Navnet kommer så fra en fårerace som hedder “Navajo-Churro”. 

Siden min mor lavede vandbakkelser første gang – vel som 4-5 årig, så har jeg elsket dem.  Jeg har så brugt 50 år på at lære at lave dem, men har fanget metoden nu. 

Da jeg lavede Churros første gang, opdagede jeg at det jo er en vandbakkelsesdej og det gjorde dem endnu mere spændende. 

Dejen er supernem at lave – hvis altså dejen er opbagt rigtigt. Og ja, det er næsten som med sovs, hvis den ikke bages op, så kan den blive for tynd eller falde sammen. Følg mine trin detaljeret, og så rammer du også plet. 

CHURROS

  • 125 gram smør
  • 125 gram mel
  • 2,5 dl vand
  • 3 æg

125 gram smør koges op med 2,5 deciliter vand. 

125 gram hvedemel sies i den kogende masse – som røres sammen med en hånd røremaskine mens der er varme på.

Lad dejen stå i ca. 15 minutter, men heller ikke mere end det. Herefter rører man et æg i dejen af gangen – ligeledes med en hånd røremaskine. I alt 3 store æg. Giv dig god tid med hvert æg. 

Jeg kommer min dej i en sprøjtepose, så er den nemmere at arbejde med. Brug en tynd dysse, da de hæver meget. 

Bages – eller steges i solsikkekerne olie til de er gyldne. Lægges på er bagepapir og drysses med kanelsukker. Smager skønt varme og med vanilje is. 

CHOKOLADE SAUCE

  • 100 gram mørk chokolade
  • 20 gram smør
  • 2 dl piskefløde

Smelt chokoladen og smøret ved svag varme. Tilsæt piskefløden, under samme varme – brug et fladt piskeris.