Jeg tror ikke jeg nogensinde bliver den store surdejs dyrker, men hvem ved. Jeg har længe arbejdet med at lave et lækkert brød, som både er sprødt, luftigt og har en god smag. Og det har jeg opnået med denne.
Nogen vil sige, at det ikke er en rigtig surdej, men nærmere en fordej – fair nok, min version af en surdej, giver det jeg gerne vil opnå, og så er det fint.
SURDEJ
- 150 gram manitoba mel
- 150 gram fulkorns ølandshvede
- 300 gram vand
- 10 gram tørgær
Blander det godt sammen, og allerede dagen efter, kan du bruge den. Den vokser hurtigt, så sørg for rigelig med plads – den falder igen, og bruger du den ikke hurtigt nok, tilføjer du blot mere mel og vand i samme forhold.
BRØDET
- 200 gram surdej
- 450 gram manitoba mel
- 300 gram vand
- 20 gram tørgær
- 1 tsk fint salt
Røres godt sammen i en maskine. Lader den stå 1 time, og gør det igen. Efter en time hælder jeg dejen over i en smurt bradepande, og lader den igen stå en time. Herefter folder jeg alle fire sider ind mod midten og vender dejen om. Gør det med våde fingre. Lader den hæve en sidste gang i 45 minutter, og ind i en meget varm ovn – 250 grader varmluft i 20 minutter.
Og så er der lækkert brød. Lufthullerne bliver større, hvis man vender brødet flere gange ind mod midten.










