Asparges er en urt, og en af de ældst kendte. Vi skal helt tilbage til oldtiden, hvor asparges både var kendt i Egypten og Romerriget. I Danmark har urten også historie. I det seksten århundrede var det en elsket specialitet, som blev dyrket på herregårdene, men kom først bredere ud senere.
Der produceres færre asparges i Danmark end tidligere, hvilket hænger sammen med de er dyrere st producere her. Sæsonen starter nu, hvor de også er lidt dyrere og løber til sankt hans.
Asparges familie dækker bredt, og der findes mange varianter. De mest kendte er de grønne og de hvide, men jeg har fundet både lilla, grønne, tynde hvide, tykke hvide og broccoli asparges.
De hvide og de grønne er faktisk de samme. De hvide dyrkes i og under jorden, hvor de farvede er over jorden.
De hvide skal skrælles, hvorfor det er en god ide at tage dem tykke. De skal skrælles fordi det yderste lag er trægt og sejt at tykke i. Grønne og lilla, kan bruges som de er – måske lige skoldet.
Asparges har aspargessyrer som er en svovlholding syrer, som dels er med til at give den karakteristiske smag, men kan også få din urin til at lugte sjovt.
Asparges kan opleves med forskelligt niveau af bitterhed. Det skyldes indholdet af saponiner, som også er i ærter og bønner.
Asparges er supersunde. De har et pænt niveau af kostfibre, folat (styrker celledannelsen) og har få kalorier. Men de grønne og lilla er sundere, da de har antocyaniner som også er kendt fra fx. blåbær, og styrker immunforsvaret.
Dyrvig Daily 