Første tirsdag efter fastelavn, kalder man for hvide tirsdag, fordi det er dagen hvor man i gamle dage skulle tømme spisekammeret for det som ikke kunne holde sig i de 40 dage hvor man skulle faste – frem til påske. Og så er det dagen vi kalder International Pandekagedag.
Det var i den forbindelse pandekagen opstod – for mindst 500 år siden.
Jeg har en god opskrift, som er ændret lidt gennem tiden, men denne kan jeg lide.
PANDEKAGER
- 1 1/2 spsk vanilje sukker
- 140 g lyst rørsukker
- 200 gr hvedemel
- 6 æg, str. L
- 150 gram smør
- 6 dl kærnemælk
Hvis du ikke har kærnemælk, så brug 5 dl letmælk.
Bag dem på en pandekage pande – det gør jeg på varme 7 ud af 10.
Min skolekærestes mor lærte mig, at man skulle vende pandekagen når man kunne se den brune sprøde kant i omkredsen – et super godt tip, og så fik jeg da lidt ud af de kærestesorger.






