TRIN 1 : DYRVIG DAILY SALATVÆRKSTED
Kål er en af de sundeste spiser du kan indtage. Overordnet er kål godt for dine tarme, immunforsvaret, hjerte/kar, og et godt værn mod kræft og diabetes. Og så er de fyldt med gode næringsstoffer.
I mit Salatværksted hører kål til i første trin sammen med salat. Man kan sagtens tage et element fra kål og et andet fra salat. Blot du tænker over smagsbalancen jf. smagshjulet.
Kål er vel den ældste kendte grøntsag, og noget vi forbinder med vintermad. Det er typisk en synlig grøntsag i supermarkedet om vinteren, hvor det generelle udbud af grøntsager er mindre.
I min ungdom, var kål ikke særlig populær. Rosenkål var bitre, stuvede hvidkål udkogt og blomkål ligeså – og generelt kun populært i forårsruller. Men i mit voksenliv er kål blev et hit, i takt med der er kommet mere viden og kreativitet til tilberedning.
Jeg har valgt 8 ud af en kæmpe familie, men føler du dig inspireret, så søg selv videre – der er mange spændende artikler.
Alle kål fungerer godt i salater.
SPIDSKÅL
SMAG: LET BITTER
Spidskål som er er en del af hvidkålsfamilien, er blevet en populær spise. Både som varmebehandlet, stegt eller i salater. Fyldt med A, C og K-Vitaminer og ikke mindst 1,9 % kostfibre. Og så er den en god kilde til Kalium. Kalium bruges til at lave proteiner, regulere væskebalancen og vigtigt for alle hjerte/kar funktioner. Spidskål er mild i smagen og da en del af sundheden ligger i bitterheden, er det lidt mindre sundt end øvrige.
Spidskål fungerer rigtig godt på grillen blot sprayet med lidt hvidløg olivenolie, og gerne let brændt.
BLOMKÅL
SMAG: MILD SØD & UMAMI
Blomkål indeholder 2,2% kostfibre, samt B og C-vitaminer. Desuden rig på Fosfor og Kalcium. Blomkål er antiinflammatorisk, og kan i da fås i flere farver. Blomkål kan desuden fås som ”blomkålris” der kan erstatte almindelige ris.
Blomkål smager også virkelig godt stegt på panden eller i ovnen.
GRØNKÅL
SMAG: LET BITTER
Grønkål er en af de sundeste typer af kål. 6,2% kostfibre og er rig på A, B, C og K-vitamin. Og så er der 4% protein. Godt for hjerte/kar og kan beskytte mod tarmkræft.
Grønkål er blevet populær i salater, men er også en succes som Grønkåls chips.
BROCCOLI
SMAG: LET BITTER
Man tænker måske ikke lige, at Broccoli er kål – og endda en af de sunde af slagsen. 5% protein og 3% kostfibre. Fyldt med A, C og K-vitaminer. Desuden Folinsyre, og en masse skønne mineraler. Broccoli kan gå i sin egen salat, kogt eller stegt.
RØDKÅL
SMAG: LET BITTER
En af de kendteste kåltyper i Danmark. Vi spiser det til højtider syltet og varmt – og der er mange ”gamle opskrifter”, som man ikke skal ændre på. Men rødkåls salat er også lækkert. Rødkål er sundt, men ikke den sundeste. 2% kostfibre og 1,5% protein. Den røde farve indeholder mikroskopiske plantestoffer som hedder Flavonoider, hvor undersøgelser fortæller, at de kan hæmme kræftcellers vækst, sænke blodtrykket og mindske betændelsestilstande.
HVIDKÅL
SMAG: LET BITTER
Ikke så meget at sige, end den er bitter, har mange C og K-vitaminer. 1% protein og 2% kostfibre. Bitterstofferne er antiinflammatorisk.
KINAKÅL
SMAG: LET SØD
Kommer fra Kina og bliver brugt i både varme retter og supper. Men fungerer præcis ligeså godt som i firserne i salater. Indeholder A og C-vitaminer, Betacaroten, Kalium og Folat. Super sund.
ROSENKÅL
SMAG: LET BITTER
Rosenkål er ernæringsmæssigt rig og en sund tilføjelse til kosten. Den er lav i kalorier, men rig på fiber, vitaminer (især C og K) og mineraler som folat. Rosenkål indeholder også antioxidanter, der kan have gavnlige virkninger for sundheden. Den bidrager til fordøjelsessundhed, understøtter immunsystemet og kan være gavnlig for knoglesundheden på grund af dens høje indhold af vitamin K. Det er vigtigt at variere kosten med en bred vifte af grøntsager for at opnå de bedste sundhedsmæssige fordele.

