Der går historier om, at Pasta Alfredo slet ikke er Italiensk, men en amerikansk opfindelse. Men det er ikke korrekt. Den er opfundet i 1908 i Rom, hvor Alfredo di Lelio lavede den. Historien er, at han kone under graviditeten havde mistet appetitten, og derfor kom han med denne simple ret, som i sin oprindelse blot er parmesan, smør og peber – og så sammen med fettuccine pasta.
i 1920erne kom filmstjernerne Douglas Fairbanks og Mary Pickford til Alfredos restaurant i Rom, og de blev så begejstret, at de fik opskriften med til Amerika. Som tak, sendte det et sølvbestik tilbage til Alfredo med indgraveringen “Til Alfredo, kongen af nudlerne”.
Det kendte par, gjorde restauranten så populær, at mange andre kendte kom på besøg. Sophia Loren, Frank Sinatra og Birgitte Bardot har alle være på besøg.
Jeg startede med at lave denne til min søn, som elsker retten. Jeg laver den på min måde, men jeg er loyal overfor flere ting – og alligevel ikke.
- Pancetta (Italiensk bacon)
- Hvidløg
- Tomatpure
- Fløde
- Parmigiano Reggiano (Parmesan)
- Salt og peber
Pancetta er egentlig ikke en del af retten – og heller ikke tomatpure, jeg synes blot det tilfører noget ekstra – men tag det ud, hvis du vil lave den autentisk. Når jeg køber Pancetta, så vælger jeg altid det stykke med mindst fedt. Pancetta svitses på panden sammen med hvidløg. Allerede her tilsætter jeg tomatpure. Jeg tilsætter laktosefri fløde og Parmigiano Reggiano – smager til med lidt salt og en del peber – alternativt chili. Nogen gange vælger jeg spagetti, men oftest fettuccine. Jeg tilsætter ca. 1 dl pastavand til panden og når det er vokset ind i de øvrige ingredienser, tilsætter jeg pastaen. Vender det indtil melet i pastaen har gjort sovsen cremet. Serverer med lidt friskrevet Parmigiano Reggiano og frisk basilikum.






