Stammershalle Spritz

I starten af sommeren, besøger jeg Sol over Gudhjem madfestivallen. I de dage har jeg boet på Stammershalle badehotel – og i år trængte jeg en aften til en drink. Og om det var øen, stemningen eller bare tørst ved jeg ikke, men den var virkelig god. Så den skulle jeg prøve at lave selv.

Det mest interesante er kombinationen rabarber og rosa peberkorn – det er et virkelig godt match, og basen er således en sirup lavet med disse to ingredienser, vand og rørsukker.

Så er det jo en “spritz” hvilket normalt betyder, at den er toppet op med prosecco.  Men jeg har valgt en halvdød (demi sec) Cremant i stedet, og det gør min drink lidt sødere, hvilket jeg godt kan lide.

RABABER ROSA PEBER SIRUP

  • 6-7 rabarberstilke
  • 50-75 gram rørsukker (ca. samme vægt som rabarber)
  • 1/2 spsk rosa peber korn
  • Vand

Skær de skyllede rabarber i mindre stykker. Kom dem i en kasserrolle sammen med sukker og peber korn. Lad det hele koge op. Når rabarber begynder at “flosse”, kommer du det hele i en blender – herefter igennem en sig og tilbage i kasserrollen. Lad et hurtigt opkog, og den er færdig. Når du kommer igennem en si, kommer de værste peberskaller væk.

INGREDIENSER 

  • 4 cl Bornholmsk Vodka
  • 4 cl Rabarber rosa peber sirup 
  • Top op med prosecco eller andre bobler

En spritz serveres i et stort vinglas. Fyld det med isklumper. Kom Rabarber/Rosa peber sirup i. Kom vodka i. Top op med bobler og rør rundt. Jeg har pyntet med en mini rabarber.