Ungarsk Gulasch

Kært barn, mange navne. Den rigtige stavemåde må være der hvor opskriften stammer fra – Ungarn, og her staver man det Gulyás. I Europa staver man det “Gulasch”, og i England “Gulash”. Udtalen er heldigvis den samme. 

Gulyás stammer fra de ungarske stepper i middelalderen. Ordet kommer af gulyás, som betyder “kohyrde” – det var nemlig hyrderne, der lavede retten over åben ild i store gryder (bogrács). I sin tidligste form var det tørret kød kogt med vand, som kunne holde sig længe på lange rejser.

Da paprikaen kom til Ungarn i 1600-1700-tallet, blev den et kendetegn ved retten.

I Centraleuropa bruges ordet “gulasch” ofte om en tung gryderet, men ægte ungarsk gulyás er mere en krydret suppe/stuvning, serveret med kartofler og grøntsager – ikke tyk brun sovs. Det er typisk den europæiske version vi får i danmark. 

Og som jeg plejer, er dette min version – en mellemting. Og lad mig så sige det fra starten – hjemmesyltede rødbeder passer genialt til. 

INGREDIENSER

  • 600 gram oksekød i god kvalitet
  • 4-6 gulerødder
  • 2 persillerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • 500 gram kartofler
  • 2 dl rødvin
  • 1/2 danskvand – mere hvis du vil have den mere suppeagtig
  • 1 løg
  • 2 hvidløg
  • 2 tsk sød paprika
  • 4 tsk stærk paprika
  • 1 dåse kvalitets tomater
  • 2 spsk tomatpure
  • 4-5 laurbærblade
  • 30 gram smør
  • 1 spsk rørsukker
  • Flagesalt
  • Friskkværnet peber

SÅDAN GØR DU

  1. Der er en god ide, at forberede alle ingredienserne før. Kartoflerne skælles og skæres i tern. Persillerod skrælles og skæres i mindre stykker. Rød peberfrugt skylles og skæres i tern. Gulerødderne skrælles og skæres i små stykker. Løg hakkes. Hvidløg pilles. Hvis kødet er købt som et stykke, skæres det i mundrette stykker. 
  2. Jeg bruger en flad støbejernsgryde. Varmer den op og kommer smørret på, Tilsætter løg, paprika og tomatpure. Lader det arbejde ind i hinanden. 
  3. Tilsæt kødet og brud det på alle sider. 
  4. Tilsæt hvidløg og tomater og herefter vand og rødvin
  5. Tilsæt Persillerødderne. 
  6. Tilsæt laurbærblade, salt og peber. 
  7. Sæt løg på og lad det simre ved lav varme i 90 minutter
  8. Tag kødet og laurbærblade fra – og kom væden i en blender. 
  9. Kom den blende masse tilbage i gryden, og tilsæt ekstra danskvand, så det bliver mere som en suppe. Du kan også komme 1 dl fløde 38% i – det gør jeg, selvom det ikke er en del af opskriften. 
  10. Tilsæt kartofler, rød peberfrugt og gulerødder – lad det simre næsten mørt. 
  11. Kom kødet tilbage i gryden og lad det simre videre i 15 minutters tid. Smag til med salt, peber og ekstra stærk paprika. 
  12. Og retten er klar til servering. 

Du kan sagtens lave den i forvejen, ligesom den også egner sig til at fryse ned. 

SERVERING

Serveres med en klat cremefraiche, friskhakke bredbladet persille og et par hjemmesyltede rødbeder. Og så vil jeg anbefale et godt brød. 

Se opskriften på mine hjemmesyltede rødbeder her !