Vægttab for evigt

Igennem de mange år som jeg har hjulpet mennesker med at reducere deres vægt, er der et spørgsmål – men også problemstilling som er gået igen.

HVORDAN FASTHOLDER MAN VÆGTTABET ?

Der findes flere svar på det spørgsmål, og i teorien er svaret “lad være med at spise mere end du forbrænder”. Men for det kan lykkes, er der en række forhold, som du kan forsøge at implementere. 

  1. Når du er på kur, så undgå kostplaner som er meget anderledes end det du plejer eller kan lide normalt. 
  2. Lær at forstå, hvor mange kalorier der er i det du spiser
  3. Etabler vaner som holder dig aktiv – også efter vægttabet
  4. Vær opmærksom på, at når du taber dig, formindskes din forbrænding også.
  5. Hold øje med du psykiske faktorer, som skabte overspisningen 

NÅR DU ER PÅ KUR, SKAL DU IKKE ÆNDRE FOR MEGET

Vaner er svære at bryde, og hvis du igennem et langt liv har lært din krop nogle madvarer som gør den glad, så er det svært at gå udenom. Jeg anbefaler altid, at man ikke laver kostplaner, som er meget anderledes end det man normalt spiser. Hvis du fx. kan lide en bolle med ost til morgenmad, så er det sunde valg at skifte bollen til fuldkorn eller rugbrød, og dermed er man tæt på det man normalt spiser, og kan fastholde den nye vane efter vægttabet. 

LÆR AT FORSTÅ KALORIER I DET DU SPISER

Viden er magt. Og hvis du bruger en kaloriertæller app i dit vægttab, så lærer du hvor mange kalorier der er i det du spiser, og lærer at forholde dig til hvad konsekvensen er ved fx. at indtage et stykke chokolade. 

ETABLER VANER SOM HOLDER DIG AKTIV

Der er mange undersøgelser – også på vægttabs medicin, som vidner om personer som holder sig fysisk aktive efter et vægttab, fastholder deres vægttab. Faktisk er det mindst 70% som ikke fastholder et vægttab – og mange undersøgelser taler om 4 ud af 5 som ikke holder vægttabet. Og træning viser sig, kan være løsningen. 

Brug gerne min gratis online træning !

NÅR DU BLIVER LETTERE FALDER DIN FORBRÆNDING

Ikke mange er opmærksomme på dette, men en af faktorerne i forbindelse med forbrænding er din egen vægt. Tallene er individuelle, men en tommelfingerregel er, at for hvert kilo du taber, falder din forbrænding med 20-30 kalorier. 5 kilo svarer derfor til en halv marsbar. 

Læs om forbrænding her !

PSYKISKE FAKTORER

Psykiske faktorer er ofte årsagerne bag overspisning og dermed vægtøgning. Og psykiske årsager dækker bredt, og da jeg hverken er terapeut eller psykolog, så kalder jeg området for “tanker”. Netop psykiske faktorer er kompliceret, og hvis de ikke er løst, vil årsagerne i mange tilfælde genskabe overspisningen. 

  • Stress
  • Angst
  • Arbejdspres
  • Livshændelser
  • Vaner
  • Depression
  • Arv & miljø
  • Andet

Læs om tanker her !