Tempura er i virkeligheden den japanske betegnelse for tilberedningsmetoden på indbagt fisk eller grøntsager. Tempura dejen laves af rismel og vand. Tempura serveres eksempelvis med ris, soyasovs eller tentsuyu, der er en tempuradip.
Her laver jeg tempura rejer, som kan spises som de er, som en snack eller i sushi.
- Vannamei rejer (pillede, kogte med hale)
- Rismel
- Dansk vand
- Citron saft
- Natron
- Risolie
- Salt
Der er ingen mål på denne opskrift, men metoden er simpel.
- Hæld rismel i en skål.
- Tilsæt iskold danskvand lidt efter lidt, så du har en cremet konsistens. Hvis du laver den tynd, bliver indbagningen også tynd. Laver du den for tyk, vil der være mere dej end reje, men det har også sin charme. Jeg vælger den som en pandekage dej.
- Jeg tilsætter 1 tsk natron og sat fra en halv citron. Det giver smag og “puf” på indbagningen.
- Godt med risolie på panden, og varm op til høj varme. Jeg laver dem på en pande, men du kan også lave dem i en gryde. På en pande skal de vendes, det er ikke altid nødvendigt i en gryde.
- Tag dem op når de er gyldne, og drys med salt.
SERVERING
Når du serverer dem som snack eller som en enkelt ret, foreslår jeg min hjemmelavede sriracha sauce.
REJER
Der er mange forskellige typer rejer. De mest kendte i Danmark er
- Tiger rejer (Penaeus monodon)
- Vannamei-rejer (Litopenaeus vannamei)
- Black Tiger-rejer (Penaeus monodon)
Jeg bruger Vannamei til sushi, men du kan sagtens bruge de andre typer.
VANNAMEI REJER
- Vannamei rejer er også kendt som hvidlige rejer eller stillehavsrejer.
- De er typisk mindre end tiger rejer.
- Vannamei rejer har en lysere skal og et mere delikat smag.
- De er almindelige i akvakultur og anses ofte for mere bæredygtige end tigre-rejer
- Disse er særlig gode til sushi
TIGER REJER
- Tigre rejer er betydeligt større end Vannamei rejer.
- De har en karakteristisk mørkere skal og en mere udtalt smag.
- Tiger rejer er ofte mere udbredt i vilde bestande og har traditionelt været fanget som fødevarekilde.
BLACK TIGER REJER
- Kendt for deres store størrelse
- Karakteristiske mørke striber, der kan minde om tigermønstre, hvilket giver dem deres navn.
- Markant smag og en fast konsistens, hvilket gør dem velegnede til grilning, stegning eller brug i forskellige retter.






