Rispapir ruller smager virkelig godt, og du kan sammensætte indholdet med det du selv kan lide. I dag har jeg lavet nogle med :
- Stegt andebryst
- Agurk
- Asparges
- Krølsalat
- Koriander
Rispapiret dyppes i lunkent vand (ikke fra hanen, men opvarmet koldt vand). Pas på, de bliver meget klisteret. Læg dit fyld i hele længden på tværs i midten. Rul den ene side rundt om, og pres til – rul resten af papiret rundt. Jeg gentager gerne med to yderligere stykker, for at presse det bedst muligt og sikre det holdes på plads når jeg skærer dem i mundrette stykker som sushi.
Dypper dem i Goma dressing.
Andebrystet er lavet i en airfryer – 15 minutter ved 200 grader til en kernetemperatur på 60 grader. Således er det fint rosenrødt.






