Goma Dressing

GOMA DRESSING 胡麻和え

Goma dressing, som også er kendt som sesamdressing, stammer fra Japan. “Goma” betyder “sesam” på japansk.  Flere steder går den under vetegnelsen “Gomaae or Gomae”, da “ae” betyder sauce på japansk. 

Det er en af de dressinger, hvor man ikke kender den rigtige oprindelse, og derfor findes den også i flere variationer. Jeg prøvede den selv, første gang, på restaurant Sticks and Sushi og har været begejstret lige siden. 

  • 2 spsk Tahini
  • 2 spsk Riseddike
  • 2 spsk Soyasauce
  • 1 tsk Honning
  • 1 tsk Grov sennep
  • 1 spsk olivenolie
  • Saften fra 1 lime
  • 4 spsk hjemmelavet mayonnaise
  • 2 spsk ristet lyse sesamfrø
  • 1 spsk sorte sesamfrø

Du blander alle ingredienserne sammen – undtagen mayonnaisen og sesamfrø. Sørg for Tahini er helt opløst og der ikke er klumper. Herefter blander du med mayonnaise og tilsætter sesamfrøene. 

Hvis du ikke har købt færdigristet sesam frø, skal de lige ristes på en tør pande først. Tahini kan du iøvrigt også selv lave ved at riste lyse sesamfrø og olie i en blender. Tahini er pasta af sesamfrø. Tahini er en essentiel ingrediens i hummus og andre mellemøstlige retter. Sesampasta indgår tillige i indiske, kinesiske, koreanske og som her – i japanske retter.

Jeg bruger den til alt. Steaksauce, salater, dip, rispapirs ruller og meget meget andet.