Når du laver en salat til din japanske mad, så er der jo et hav af smage. Du kan jo vælge det du har lyst til og bedst kan lide, men denne salat har en spændende variation af sødme og bitterhed.
- Radicchio hjerte salat
- Revet Kinaradise
- Bønnespirer
- Spidskål
- Tofu (læs om Tofu nederst)
- Rødløg
- Edamame bønner
- Spinat
- Chili
Jeg finsnitter spidskålen og blander den med min japanske salatdressing. Finsnitter rødløget i hele længden. Jeg river kinaradisen, og steger tofu i tern i chili og hvidløg. Jeg plukker radicchio og beholder de store blade. Det hele monterer jeg som en pokebowl inden jeg blander det (og du kan sagtens beholde det som en pokebowl).
JAPANSK DRESSING
Denne dressing passer godt dertil, men også som en dressing du kan bruge i andre sammenhænge. Der er masser af sunde sager i og smøger virkelig godt. Og smag er i virkeligheden det som gør forskellen på en salat. Hvordan du bruger grundsmagene i balance med lidt struktur i konsistenserne.
Samtidig kan jeg godt lide, at dressingen også er “grøn”, og der er friske ingredienser i, fra grøntssagernes verden.
- 1 Æble
- 1 Gulerod
- 1 Hvidløg
- 1 spsk knust Ingefær
- 1/2 dl Ris eddike
- 1/2 Brun farin
- 2 spsk miso
- 1/2 dl Ris olie
- 1 Løg
- 3 spsk sesam olie
Jeg safter ikke Gulerod og æble først, da det bringer mere af det gode med, og giver en anden struktur i dressingen – men du kan sagtens selv vælge at gøre det. Det hele blendes godt og sættes på køl. Kan holde sig et par uger på køl.
TOFU
Det er en af de madvarer jeg ikke forstår, men er helt vildt populær i det vegetariske køkken og ikke mindst i asien.
Det er i pricippet soyamælk som er behandlet som ost, idet den også koaguleres. Og den kan sagtens ligne ost både af udseende og på papiret, men det stopper sammenligningen også. Det smager af absolut ingenting, og jeg som hsr fokus på velsmag i alt hvad jeg laver, får ikke engang en god oplevelse ved at riste terninger i hvidløg og chili. Konsistensen er som et stykke gummi.
Måske det er populært fordi protein niveauet er på 13%. I min optik 126 helt tomme kalorier. På positiv kontoen er der 5% sundt fedt og godt med B vitaminerne folat og Biotin – Kalk og Jern.













