Jeg elsker både Mango og Blåbær. Mango har jeg lige fået ind af døren fra Greenmate og de er seriøs lækre – store, saftige og en skøn smag. Blåbær er fra min egen have, selvom det er en lille høst. Men du kan købe begge dele i dit lokale supermarked, ligesom begge dele er genialt, hvis de er blevet lidt for gamle.
Marmeladen her, er blot en stor håndfuld blåbær, og en halv stor mango i små tern. Vandet skal blot dække frugt og bær, og så tilsætter jeg 2-4 spsk økologisk rørsukker (jeg kan bedst lide den med 2 spsk rørsukker, men mere syrlig). Først koger det op, og så simrer det til væden er kogt ind til en lækker sirup – stivner lidt mere når marmeladen bliver kold.
Tager ca. 30-35 minutters kogetid.
Jeg kan lide den på en surdejsbolle sammen med en kop kaffe. Du kan også bruge den på pandekager.
Mango er supersundt. Den er fyld med C vitaminer – og fin på B vitamin. Den har sunde kostfibre og en masse andet godt. Den hjælper derfor blodomløbet, immunforsvaret og fordøjelsen.
Blåbær har masser af antioxidanter og rig på A, B, C og E vitaminerne. Så her får du også hjælp til immunforsvaret og blodomløbet.





