Egg Benedict

Der er to hoved historier om, hvor Egg Benedict er blevet til. Men begge stammer fra Manhattan, New York City. Altså en amerikansk opfindelse, og i dag en af de mest populære morgenmads anretninger. 

Den ene historie foregår på Delmonico’s Restaurant på “lower Manhattan”.  Det siges, at kokken Charles Ranhofer fandt på retten i 1860’erne, da fru LeGrand Benedict, en af ​​hans faste spisende gæster, blev træt af menuen og ønskede noget nyt. Hans opskrift, som han døbte “Eggs a la Benedict”, blev offentliggjort i hans kogebog i 1894.

Eller… den blev skabt på Waldorf Hotel

En anden historie tilskriver skabelsen til en mand ved navn Lemuel Benedict i 1894. Efter en glad nat i byen, besøgte Benedict, Waldorf Hotel, som også ligger på Manhattan. Der bestilte han et par komponenter af denne ret (selvom han bestilte bacon i stedet for canadisk bacon og toast i stedet for en engelsk muffin). Da Oscar Tschirsky, så denne ordre komme igennem, indså han, hvor velsmagende det kunne være. Tschirsky satte retten på menuen, men denne gang tilføjede den signatur canadiske bacon og engelsk muffin.

Men så kom sammenfaldet imellem de to historier. Tschirsky arbejdede hos Delmonico lige omkring det tidspunkt, hvor æg a la Benedict begyndte at blive populære hos Delmonico, så mit bud er at den oprindelige er på toast og med bacon som jeg her laver. 

Tschirsky har dog opfundet en anden væsentlig ret – han står sikkert bag Waldorfsalaten.  

  • Toastbrød ristet i smør på panden
  • 2-3 skiver bacon
  • Hollandaise
  • Porcheret æg
  • Salt og friskkværnet peber.
  • Efter min smag, et par cherry tomater. 

Den oprindelige version, har hollandaise over ægget, men da hele retten er pænt usund, så synes jeg at jeg kan begrænse sløret ved at lægge den under ægget og så i mindre mængder. 

EGG FLORENTINI

Jeg kan ikke nævne Egg Benedict uden at nævne Egg Florentini. Firenze’ originale navn på latin er Florentia, og til forskel fra Egg Benedict, er Egg Florentini fra Firenze – eller Franskmændene mener den er deres. 

Historien hænger sammen med oprindelsen af det franske køkken – beskrevet her – hvor datteren af bankmanden fra Firenze, Katarina af Medici – som blev dronning af Frankrig, elskede spinat. Da man dengang opgjorde hvor storslået man var i antallet af retter ved det kongelige bord, kom mange af disse retter fra Katarinas hjemland. Og derfor er Egg Florentini altid på et stykke toast og ikke en muffin. 

  • Toastbrød ristet i smør på panden
  • 2 håndfulde spinat som let sauteres på panden. 
  • Hollandaise
  • Porcheret æg
  • Salt og friskkværnet peber.
  • Efter min smag, et par cherry tomater. 

Den oprindelige version, har hollandaise over ægget, men da hele retten er pænt usund, så synes jeg at jeg kan begrænse sløret ved at lægge den under ægget og så i mindre mængder. 

Egg Benedict

Egg Florentine

Pocheret æg

Pocheret æg er nemt nok at lave. Ægget slås ud i en lille skål eller glas. Vandet som tilsættes lidt eddike og salt, skal ikke koge helt, men småboble. Drej rundt med en ske eller gaffel, således du skaber en hvirvelstrøm, og ægges hældes i. Når blommen hæver sig – typisk efter 3-4 minutter, så er det færdigt og tages op med en hulske.