Krydderurter

Krydderurter hører til under verdens smage – og et vigtigt element i forhold til velsmag. Krydderurter har været brugt i mange år som både smagsgivere, men også som lægemiddel. Under hver urt som jeg beskriver, vil du læse om sundhedsværdien – den er jo ganske lille, fordi mængden af fx. et vitamin i en urt, ender med at være meget lille i det du spiser. Lidt har dog også sin ret. 

Det er ikke alle krydderurter som jeg beskriver, men den som jeg selv bruger og som er gængse i Danmark. 

Jeg har mine i et højbed i min forhave, og under hver krydderurt, giver jeg også et fif til succes med gartneriet. 

Koriander

Hvis der er noget som deler vandene, så er det “for eller i mod” Koriander. De stammer fra asien og Nordafrika, hvor de vokser vildt.  Koriander er nævnt i biblen, og sås dengang som noget særdeles særligt, at man ville begraves med Koriander frø – for man skulle da ikke undvære Koriander på den anden side – eller noget. Det var romerne som bragte Koriander til Europa, som brugte dem i madlavning og som lægemiddel. 

Og de er også sunde – fyldt med A, B, C og K vitaminer. Magnesium, Kalium, Zink, Jern og Calcium. Der er også betaroten, som er antioxidanter som beskytter kroppen, og som bonus sparer dig en formue i selvbruner creme, da den giver hunden en flot gylden farv

Du bruger Koriander i virkelig mange ting, og det åbenlyse sted at bruge Koriander er i asiatiske retter, indiske retter, i afrikanske retter og det mexicanske køkken. Det er en så central krydderurt i de køkkener, at er du glad for retter i den verden, er Koriander et “must have”.  Koriander fungerer også godt i salater.

Koriander passer godt med hvidløg, chilli, ingefær, forårsløg og tomater. 

Man kalder også Koriander for Kinesisk persille, og var det ikke for duften, kunne man godt forveksle med bladpersille. 

Basilikum

Vi danskere elsker Italien og Grækenland, og man kan ikke komme udenom disse landes populære krydderurt. Den stammer jo egentlig fra sydøst asien og Afrika, og er som mange andre urter kommet til europa med romerne. Men dengang var romerriget jo også Grækenland, hvor man mener den landede først. Faktisk findes der lidt over 60 forskellige varianter af Basilikum, også en asiatisk version, som herhjemme kun fås i specialforretninger. Thai Basilikum som kan kalder den sydøst asiatiske version, har lidt spidsere blade, smager lidt mere sødt og krydret, men ellers som den vi kender herhjemme. 

Basilikum bladenes æteriske olier indeholder antioxidanter, som bekæmper de frie radikaler. Fyldt med A, B, C og K vitaminer – og en lang række mineraler. Basilikum har også Eugenol i bladene, som har en antiinflammatorisk og smertelindrende virkning – nogen mener en god effekt at gnide bladene på huden ved et myggestik.

I Danmark blev Basilikum først for alvor kendt i starten af 60erne, men er siden afgjort toppe af poppen indenfor vores brug af krydderurter. 

Du kan bruge den i alle italienske retter. Den er god i salater og dressinger. Den er næsten obligatorisk i pastaretter, og så er den en naturlig del at pesto. Basilikum har det godt sammen med tomater, hvidløg, parmesan, olivenolie, men også i is fungerer den fint.  I varme retter, anbefaler jeg tørret Basilikum, da det holder smagen længere. 

Basilikum har kun en kort periode ude, da den ikke er så hårdfør. Jeg holder derfor min indenfor. 

Timian

Der findes mere end 300 forskellige arter af Timian, så der er nok at vælge imellem. Timian er fra Sydeuropa, og det græske ord “thymus” betyder livskraft. Frisk timian er gode kilder til A og C vitaminer, kalium og jern. Timian er også kilde til flavonoider, som har en antioxidant virkning. Så livskraft, passer ret godt. 

Timian er altid god i en brun sovs, men generelt i gryderetter og spiller godt sammen med vin, grøntsager, persille, hvidløg og laurbærblade – fungerer også med estragon. Og et par stilke til ovnbagte grøntsager eller tomater, er også genialt. Timian er en vigtigt krydderurt i det Græske og Italienske køkken. 

Sæson fra maj til august, og kan sagtens dyrkes i Danmark. Timian er lav og pas på med at plante den ved siden af krydderurter som bliver høje og dækker for solen. Så holder den nemlig ikke længe. 

Dild

Fisk og skaldyrs bedste “grønne ven” må næsten være Dild. Du bruger den ofte som pynt, men fungerer virkelig godt sammen med en kold ostecreme som fx. smøreost eller fetacreme.  

Dild fungerer også godt sammen med agurk – og i særdeleshed syltede agurker.

Selvom Dild klart passer bedst til fisk, så skal du ikke holde dig tilbage for at holde dig tilbage for at eksperimentere i salater. 

Dild kommer fra Egypten, og kom – som så meget andet – med Romerne til Grækenland og Italien. I dag bruges Dild bruges ikke længere så ofte i mellemøsten, men er mere blevet en Europæisk klassiker.   

Dild har et højt indhold af A-vitaminer beta-caroten, B-vitaminet folat, E-vitamin og mineralerne kalium og calcium.

NB. Dild mister en del af smagen når den opvarmes – derfor bruger man den altid kold eller som “topping”. 

Dild vokser sig høj, og bruger du den ikke så ofte, så klip den løbende til – ellers hænger den over de andre krydderurter. 

Fransk Estragon

Jeg nævner den franske her, da den også findes i en russisk version, som har mindre smag og grovere blade. Det er også den franske som er mest udbredt i europa. 

Estragon er særlig kendt for at være ingrediens i bearnaise sauce, men den er faktisk god til mange ting. Dressinger i øvrigt, i smør,  men også god til kylling og fisk. Den smager jo af lakrids og anis, og mine smagsløg skriger lidt i den retning, men sammen med andre krydderurter som purløg og persille – og har det også godt med hvidløg. Skal det smage af mere, kan estragon godt sammen med merian og timian. 

Estragon kan godt vokse i Danmark – den vil helst have sol, og er ikke så god for frost, men kan overvinter. Den bliver op til 80 cm høj. 

Estragon er kilde til Eugenol, som har en antiinflammatorisk og smertelindrende virkning – nogen mener en god effekt at gnide bladene på huden ved et myggestik. Undersøgelser vidner også om, at Estragon hjælper til et stabilt blodsukker, og er med til at øge insulinfølsomheden, som simpelt fortalt, handler om at ekspedere kulhydrater videre til blodet. 

Oregano

Mange tænker ikke på Oregano uden man også tænker på Italien, men i virkeligheden kommer navnet fra Grækenland. “Oros” betyder bjerg på græsk og “ganos” betyder “nydelse” – tilsammen en slags “bjergenes glæde”. 

Oregano og Merian bliver ofte forvekslet med hinanden, og selvom de er i familie med hinanden, så er der forskelle. De smager meget ens, og jeg kan bedst lide Oregano, så det er den jeg dyrker – men det vil være fair at tale om begge. Merian er lidt sødere, og skal tilsættes til sidst i en ret, hvor Oregano kan simre med, og smager af mere. Frisk Oregano smager af mere end tørret, så pas på med dosseringen. 

Oregano er genial i gryderetter med tomat, hører til i næsten alt Italiensk mad som pasta og pizza – men at gennemgå alt mad, hvor Oregano giver mening, er umuligt – for den er ligeså central i Grækenland, hvor den udbredte sort hedder “Græsk Oregano”. 

Oregano er også vigtig i det Mexicanske køkken – faktisk så vigtig, at de har deres egen sort. Den smager lidt mere af citrus og passer perfekt til den spicy mad. 

Oregano er antiinflammatorisk igennem et højt niveau af antioxidanter. Desuden fyldet med A og C vitaminer, samt Kalium og Kalcium. 

Oregano har det skønt sammen med Basilikum, Persille, Timian, Salvie, Koriander og Mynte. 

Mynte

Når vi taler Mynte, skal vi igen til middelhavet og landene omkring. Mynte har man brugt siden oldtiden, og romerne brugte blandt andet Mynte som fordøjelsesmiddel. Der findes omkring 20 forskellige arter, og jeg har to af dem i min urtehave – Marokkansk Mynte og Citrus Mynte. 

Mynte hører til i Mentha familien, hvor Mentha var en Græsk “nymfe” – Plutos elskerinde, Og Pluto er jo voldsom Jaloux ligesom jeg, så han forvandlede Mente til en smuk plante med mange egenskaber. 

Mynte i sin have kommer hurtigt til at fylde rigtig meget. Jeg er glad for min bror advarede mig inden, og foreslog jeg satte den i en krukke for sig. 

Mynte er rig på A og C vitaminer, og så er det en af de få grønne ting, som også har Omega-3 fedtsyrer. 

Mynte er skøn i drinks – ikke mindst som pynt, men også til Mojito. Mynte er også perfekt i desserter, og ikke mindst is. Men mynte er også god i salater – giver en “pludselig” oplevelser i munden af friskhed. Frisk frugt og bær har også alle glæde af denne fantastiske urt. 

Salvie

Salvie er en virkelig spændende urt, som stammer fra middelhavsområdet, hvor den vokser på stenede skråninger. På latin hedder den “salvere” som betyder “at helbrede”, og man kalder den også for “lægesalvie” – ikke uden grund, for siden oldtiden har den været den mest anvendte lægeurt. 

Som lægeurt er den brugt mod halsbetændelse, hoste og forkølelse – men Britiske forskere har også fundet frem til den øger hukommelsen. Salvie har i kliniske forsøg bevist, at den kan sænke blodets indhold af kolesterol. Salvie menes at have en lindrende effekt på overgangsalderen, så jævnlig brug er ikke så tosset. Salvie regulerer hormonerne − blandt andet øge mængden af prolaktin − og dermed begrænse hedeturerne. Endelig har Salvie en opkvikkende effekt. 

Salvie et populær i det italienske og franske køkken. Den giver et næsten genialt modspil til fed mad – Salvie udligner den “fede” oplevelse. Den klassiske italienske ret Saltimbocca, hvor Salvie, parmaskinke og tynde skiver kalvekød laves som små “rullestege” og steges på panden. Den kan bruges i gryderetter og tomatsaucer – blot du er opmærksom på, at med Salvie hedder det “lidt, men godt” – formeget Salvie er nemlig en skidt og bitter oplevelse. Salvie har det fint i maden sammen med Persille, Oregano og Timian. 

Salvie er rigtig nem i haven, og vokser hurtigt, men kommer også til at fylde meget. 

Rosmarin

Vi skal en tur til Alperne, hvor Rosmarin vokser vildt og har gjort det siden middelalderen – men vi kunne også tage til klippeskråningerne ned til middelhavet, mellemøsten eller Nordafrika. Den er i familie med Salvie, og Rosmarin har også mange funktioner som Salvie – fx. god til at bryde fed mad. 

Rosmarin fungerer også i din hjemmelavede snaps – eller sågar som pynt og smagsgiver i din Gin & Tonic. 

Rosmarin betyder ”havets dug”. Navnet er opstået af det græske ord “ros”, der betyder dug og “maris”, der betyder hav

Rosmarin og lam er klassisk. Rosmarin og kartofler er næsten legendarisk. Men Rosmarin er også skønt i retter med vildt, fjerkræ og retter med tomat. Rosmarin på panden i smørret, hvor du steger en god bøf rammer også plet. Og så er Rosmarin obligatorisk i et foccacia brød.  Prøv at smide et par kviste ned i kullet når du griller og oplev en ny version af grill smagen. Og så bruger man også Rosmarin til kryddersmør, dressinger, olier med meget mere. 

Der er A, B, C og K vitaminer i Rosmarin, samt mineralerne Calcium, magnesium og jern. Desuden fyldt med antioxidanter. 

NB. Bruger du tørret Rosmarin, må du knuse nålene i en morter først for de giver nok smag. 

Purløg

Sommer og Purløg – det er to som hænger sammen. Purløg bruges på æggemaden, æggekagen – ja, alt med æg. Er perfekt på kartoffelmaden, kartoffelsalaten – næsten alt med kartofler, sålænge du ikke bruger Purløg i varm mad, for det mister den næsten hele smagen. Purløg kan sagtens bruges i alle typer salat, og i øvrigt alle steder hvor du bruger rå løg eller hvidløg, men vil opnå en mindre skarp smag. 

Purløg kommer fra steder som Canada og Siberien, men vokser vildt på Bornholm. 

Purløg er fordøjelsesfremmende og vanddrivende. De er fyldt med A, B12, C og K vitaminer, men også mineralerne jod og jern. 

Citronmelisse

Citronmelisse er antiinflammatorisk og er tillige god i the inden du skal sove – eller du har brug for ro. Kvinder er glade for denne urt, fordi den hjælper mod menstruationssmerter og graviditetskvalme.

Den kommer fra Portugal og Spanien – mellemøsten, Nordafrika, Indien og middelhavs landene i øvrigt. 

Du kan bruge den alle steder hvor du bruger citron. Det gælder fiskeretter, pynt på fisk, i salater, pynt til desserter, saucer, dressinger, is, drinks og meget andet. Kun fantasien sætter grænsen. Hvis du ikke kan lide at bide i citrongræs, kan den også være et alternativ der. Og så er den skøn og smuk i en kande med koldt vand. 

Citronmelisse er i mynte kategorien, og vokser virkelig stort og breder sig – derfor gerne i en krukke for sig selv.

Persille

Hvem elsker ikke stegt flæsk med persille sovs ? Jeg har to slags Persille i min urtehave – den ene er kruspersille som netop er godt til persillesovs, og den anden er bredbladet persille, som er god til salater og i retter generelt – og fungerer også fint i alt fra frikadeller og dressinger. 

Persille er en af de sundeste krydderurter. Den er fyldt med A, B, C, E og K vitaminer. Den har betakaroten, antioxidanter og de fleste mineraler. Det er simpelthen ikke noget, som det ikke er godt godt. 

Der er en mute koblet på Persille, at man ikke må genopvarme Persillesovs. Hvis du sørger for at vaske Persillen godt, og køle den hurtigt ned, så kan du sagtens genopvarmet. 

Persille kommer fra Sydeuropa og findes i flere varianter. Jeg kan også anbefale Persillerod til bagte rodfrugter, gryderetter og revet i alt slags mad. 

Persille bruger du ofte, sørg for at have rigeligt og give den plads. Også med luft imellem typerne, således de ikke filtres sammen, og dermed er svære at plukke.

Krydderiblandinger