Hvis man spørger sundhedsstyrelsen, så er svaret ja, men spørger du mig, vil du få et mere nuanceret svar – mest fordi jeg gerne vil lade dig selv bestemme det.
Du skal have 10 µg (microgram) D vitamin om dagen, og om sommeren får du dit behov dækket af solens stråler, men undersøgelser vidner om, at i perioden fra oktober til og med februar – og måske endda marts med, har vi svært ved at få nok.
Og er du ikke til kød og fisk, så er du faktisk nød til at spise kosttilskud, for det er fra dyreriget D vitamin kommer.
- 1 laksebøf har 24 µg
- 1 æg har ca. 2 µg
- 1 skive gravad laks har 10 µg
- 1 dåse makrel i tomat har 5 µg
- 1 stegt sild 6 µg
- 1 kylling filet 2 µg
- 1 Steak har 2 µg
- 1 skive ost har 0,05 µg
- Smør på brød har 0,02 µg
Der er ikke nævneværdigt D vitamin i noget grønt.
Om sommeren skal man være ca. 15 minutter i solen med blottet arme og ben.
Kroppen lagret overskydende D vitamin i fedt, og et overskud kan hjælpe dig i 3 måneder.
D vitamin er kommet i fokus fordi nyeste forskning viser, at D vitaminet har en vigtig rolle i forhold til aktivering af immunforsvaret.
D vitaminet er i øvrigt helt centralt for calcium koncentrationen i blodet, hvor lavt niveau kan give muskelkramper. D Vitamin er vigtigt for knoglerne og tænderne. Mangel på D vitamin kan have flere ansigter, men træthed, omme muskler og led. Depressive tanker og magtesløshed – og i værre tilfælde knogleskørhed.

