Æg

Æg er en af de sundeste madvarer du kan spise, og myten om du skal passe på, er kun for dig med højt kolesterol i forvejen – ellers kan du sagtens spise et om dagen i gennemsnit. Danskerne spiser godt 4 æg om ugen i gennemsnit. 

Æg har et højt niveau af vitamin B2 som styrker de røde blodlegemer. D-Vitamin (det du også får fra solen) som styrker immunforsvaret. B12 som har flere funktioner, men forbedrer blodets evne til at transportere ilt. Fosfor som er central i energi stofskiftet, Jod til hjernen, og Selen som er godt for hår, negle og immunforsvaret.

Højt niveau af proteiner – hele 12%, og så er der kun 85 kalorier i et mellem størrelse økologisk æg.

Jeg har fået disse æg af min søde kunde Søs Egelind – de smager virkelig godt, har en flot blomme, og så er de sjov pga. de naturlige farver. 

De grønne æg kommer fra Grünleger hønen, hvor det er dens galde som kommer med ægget ud og farver skallen. Det er dog ikke noget du kan smage, og de ser fantastisk flotte ud. 

Blommen bruges til emulsion, som er at binde fx. olie og eddike (som normalt ikke vil binde til hinanden) sammen til mayonnaise – eller til at jævne (legering) af kagecreme eller saucer som bearnaise og hollandaise, hvor jævningen sker under opvarmning. 

Jeg vælger altid økologisk og fritgående – det giver den bedste ernæring til mig, og dyrevelfærd til hønen.