Pizza Bianco

Vi skal tilbage til Italiens 1889 og til byen Napoli. Her var der en bager ved navn Raffaele Esposito, som gerne ville begejstre Kong Umberto og Dronning Margherita da de besøgte byen. Han lavede tre forskellige – en med blot ost, en med tomat og en med basilikum, og dermed det Italienske flag. Margherita pizzaen har således navn efter dronningen. 

Det skal dog siges, at det med at bage et rundt brød med fyld oven på, oprindelig stammer fra Grækenland. Og derfor kan jeg med rimelighed montere græsk yoghurt som bunden.

Pizza Bianco er Italiens nationalret. Bianco betyder blot hvid pizza, men skal du ramme plet, skal du lave en med kartofler, champignon og trøffel – så det gør jeg. 

PIZZA DEJ

  • 200 gr. Tipo00 hvedemel
  • 1,25 dl lunkent vand
  • 20 gram gær
  • 1 tsk fint salt
  • 2 spsk olivenolie

Den klassisk gær dej, hvor gæren opløses i olivenolie og vand – sammen med saltet.

Melet tilføjes, og op i en røremaskine i 5-7 minutter.

Lad den hæve en times tid, og rør igen i et par minutter. Lad den hvile i 20 minutter og den er klar til at blive rullet ud. 

Det kommer 2 pizzaer ud af denne mængde, så den skal være tynd.

Sørg for rigeligt med mel på bordet inden du monterer fyldet.

FYLD

  • 3-4 Kartofler i tynde skiver.
  • 1 pk champignon
  • Mozzarella kugler
  • 1 spsk græsk yoghurt
  • 1 spsk olivenolie – gerne som spray
  • 1/2 løg
  • 1 fed hvidløg
  • Frisk rosmarin
  • 1 tsk tørret merian
  • Salt og peber
  • 10 gram frisk trøffel 

Den oprindelige Pizza Bianco har Mascarpone i bunden rørt sammen med lidt olivenolie, men jeg har valgt græsk yoghurt, fordi jeg dermed synes jeg respektere Grækenland for deres andel i pizzaens opfindelse. Jeg sprayer olivenolie i bunden, og smør yoghurt i et tyndt lag. Dernæst løg, hvidløg, kogte kartofler, let tilberedte champignon, mozzarella kugler, merian, rosmarin, salt og peber. Trøffel kommer først på efter tilberedning. 

Jeg laver min pizza på en pizza sten på gasgrillen med inddirekte varme. Sørg for at varme stenen langsomt op, så den ikke knækker. 

Det er svært at sige noget om tiden. Det er høj varme og når du synes den ser færdig ud, så er den det.