Lakse Lasagne

Lasagne er jo egentlig en forret, men herhjemme spises den fantastiske ret som hovedmåltidet – og gerne som hverdagsmad.

Lagsagne kommer af “lag på lag” som er princippet i lasagne – du kan i virkeligheden montere forskellige råvarer imellem lagene, ligesom en lagkage.

Her har jeg lavet en meget lækker lakse lasagne.

LASAGNE PLADER

  • 200 gram Tipo00 mel
  • 2 æg
  • 1 æggeblomme
  • 1 tsk salt

Si melet i et lille bjerg på bordet. Lad en fordybning i toppen som en vulkan, og slå æggene ud i det. Tilsæt salt, og fordel roligt melet ind i æggene og ælt til en glat dej.

Rul dejen ud med en dejrulle og kør dejen igennem pasta maskinen af flere omgange – dejen skal være tyndere end tynd – også selvom man i Italien godt kan lide der er en del pasta.

LAKSE FYLD

  • 400 gram laks
  • 1 pose spinat
  • 8-10 cherry tomater
  • 2-3 porre
  • 2 tsk tørret salvie (kan også bruge frisk)
  • 2-3 spsk olivenolie
  • 12-15 hakkede mandler
  • Salt & Peber

Mandlerne skal ristes på en pande i lidt olivenolie, men det er også det eneste som skal tilberedes på forhånd. De øvrige ingredienser monteres blot mellem lagene. 

LA BESCIAMELLA (MORNAYSAUCE)

  • 50 gram smør
  • 50 gram hvedemel
  • 1/4 liter letmælk
  • 1/4 Hvidvin
  • 1/3 af en Muskatnød
  • 50 gram Parmigiano Reggiano (Parmesan)
  • Salt & Peber

En Mornaysauce en udvidelse af en Bechamel sovs, som er en af de 5 franske grundsovse. Mornaysauce er en Bechamel sovs tilsat schweizisk gruyère ost. Og det er der jo ikke meget Italien over !

Bechamel hedder på Italiensk “Besciamella” og Italienerne mener faktisk det er deres. Det er en klassisk opbagt mælkesovs som opbages med 50 gram smør til 50 gram hvedemel – og ca. 1/2 dl. mælk. Ca. 1/3 af en muskatnød – salt og peber. Jeg tilsætter revet Parmigiano Reggiano (Parmesan) til denne ret.

MONTERING

Der er delte meninger om hvordan man monterer en lasagne. Da jeg bruger hjemmelavede lasagneplader, og jeg synes den er nemmere at skære – og se pæn ud efter den er kommet på tallerkenen, ved at starte med et godt smurt ovnfast fad.

  • Lasagne plader
  • Laksefyld
  • La Besciamella
  • Lasagne plader
  • Laksefyld
  • La Besciamella
  • Lasagne plader
  • La Besciamella
  • Raps & Sesam
  • Smørklatter

I ovnen ved ca. 180 grader i 25-30 minutter.

Laver du lasagnen som den er tænkt – en forret, så skær i små stykker, for den mætter, og den er kalorietæt.