Flæskesteg som er saftig og med sprød svær

Lad det være sagt med det samme, en god flæskesteg handler om den rigtige gris. Når en gris har haft den bedste opvækst, fået lov til at gå ude og nyde livet lidt og selv spise noget lækkert, så får også en sammensætning med den optimale fedt marmorering og smag.

Jeg spiser ikke selv flæskesteg juleaften, men det ved jeg mange andre gør, og derfor får du lige min opskrift – som hverken skal have forskellig varme eller vendes i vand. Det er slet ikke nødvendigt. 

Flæskestegen skal gnides med masser af havsalt. I en bradepande i ovnen med vand i bunden. Tilsæt gerne persillerod, gulerødder og pastinak, som kan bruges til fond som skal bruges senere til sovs. Grøntsagerne skal skæres i stykker. Stegen skal i ovnen ved 200 grader varmluft og have ca. 1 time pr. kilo eller til stegen har en kernetemperatur på mindst 62 grader til at fjerne bakterier, men optimalt er ca. 65 grader. 

Jeg vælger altid en flæskesteg fra Bornholm og økologisk fritgående. Der er mange gode økologiske og fritgående andre steder end på Bornholm, men du ved nok at denne ø har en særlig plads i mit hjerte og luften er særlig frisk. 

God fornøjelse og god juleaften. 

Husk du også på denne side kan læse om sovsen, rødkålen og de brune kartofler. Og husk at lave sandwich dagen derpå. 

Og husk også, at sundhed ofte handler om kvalitet og mængder.