Brownie Chokolade is

En klassisk chokolade is lavet med den bedste kakao og chokolade som jeg kender. Og så har jeg blandet stykker af min brownie i, så den både har alt det lækre fra chokolade isen, men også en lækker struktur. 

Isen bygger på en klassisk fløde/mælke is. Og så tilsætter jeg blot kakao og brownie. 

OPSKRIFT

  • 3 dl fløde 38%
  • 6 dl sødmælk
  • 160 gram rørsukker
  • 40 gram mablesyrup
  • 160 gram æggeblommer
  • 2 vaniljestænger af god kvalitet
  • 2 spsk Valrhona kakao 
  • 1/4 Brownie – se opskrift her !

Mælk, fløde, 140 gram sukker, mable syrup og flækkede vaniljestænger bringes i kog, og ikke mere – lad den køle mens du pisker æggeblommerne og resten af sukkeret. Fjern vaniljestængerne og tag de sidste vaniljekorn ud og kom dem i mælken. Bland de to elementer godt – gerne med en håndpisker. Dette er din basis vanilje is. 

Tilsæt kakao og bland igen godt. Hæld massen i ismaskinen. Bræk kagen ud i mindre og mundrette stykker, og kom denne og i ismaskinen. Sæt maskinen i gang. 

SERVERING

Denne is er perfekt blot med et par friske mynteblade, og måske et par små bidder brownie på siden. Den kan også arbejde sammen med vanilje og jordbær i en nøddekurv.