Garam betyder “varm” og Masala betyder “krydderiblanding”. Den stammer fra Sydasien, og er almindelig i Indien, Parkistan, Nepal og Bangladesh. Det er en af de klassiske krydderi blandinger på niveau med Karry og Ras El Hanout, som også er “masala”.
Jeg laver selvfølgelig min egen, og viser her ingredienserne. Du kan variere selv, og det er også typisk at hvert hjem har sin egen version.
- 2 tsk Sort stødt peber
- 2 tsk Sød Paprika
- 2 tsk Stærk Paprika
- 2 tsk Koriander
- 2 tsk Spidskommen
- 1 tsk Kardemomme
- 1 tsk Kanel
- 1 tsk Muskat
- 1 tsk Nellike
Alle krydderierne skal være fint kværnet og blandes derefter godt. Jeg blander altid lidt ekstra, så jeg har den klar til brug.





