Spansk Rødvin

Spanien har flere vindistrikter, men det er alligevel kun to som skiller sig ud når vi taler rødvin:

  • Rioja
  • Ribera del Duero

Den primære drue i begge områder, er Tempranillo. Man kalder den for Spaniens svar på Cabernet Sauvignon. Navnet har sin oprindelse i “temprano” som betyder “tidlig” og henviser til, at druen modner tidligt. Den smager af røde bær og frugter, med relativt højt niveau af tanniner.

89% af Tempranillo bliver produceret i Spanien, hvor resten er i Australien og flere oversøiske lande. 

Generelt passer Tempranillo godt til langtidshængt skinke, og den er super til Tapas. Oksekød som bøffer og steak på grill, er også perfekt. Og skal du finde en god vin til de mexicanske retter, så er det også her du skal kigge. 

Reserva angiver, at vinen er lagret minimum 3 år, heraf minimum 1 år på egetræsfade og minimum 6 måneder på flaske.

Gran Reserva angiver, at vinen er lagret minimum 5 år, heraf i minimum 2 år på egetræsfade og minimum 2 år på flaske

RIOJA

Navnet kommer angivelig fra floden Oja, og da flod på Spansk er “Rio”, så er ordene sat sammen til “Floden Oja” eller “Rio Oja”. 

Rioja vinen smager som klassisk Tempranillo med noter af røde bær og frugter, men den har også smagen af den har ligget på amerikansk egetræsfad, hvilket giver den traditionelle smag. 

RIBERA DEL DUERO

Navnet betyder bredden af floden Duero. Vinområdet er beliggende i det centrale Spanien i regionen Castilla-Leon – to timer nord for Madrid – 115 kilometer langt vinområde langs Duero-floden.

Nogle af verdens bedste vine kommer herfra – endda med en dansker bag en af de helt store, Pingus. Pingus er i min optik for dyr i forhold til hvad man får for pengene, men dens lillebror PSI er indenfor skiven, og en skøn oplevelse.

Vinene fra Ribera del Duero er kraftige og smagfulde. Det er stadig en klassisk Tempranillo med noter af røde bær og frugter.