Når man skal fortælle historien om “Sex on the beach”, er man nød til at starte med Fersken Schnapps.
Schnapps er oprindelig fra Østrig, og svarer til det man i Danmark kalder snaps. Eller sådan kunne man forvente det var. Schnapps navnet kom af, at man nipper til drikken eller tager en snap. Men hvor Schnapps er lavet på frugt, så er snaps lavet ligesom Vodka på korn eller kartofler. Er Vodka så snaps ? Nej, Vodka gennemgår flere processer. En af de velkendte Schnapps er fersken snaps.
Det er en rodet historie, for hvem er egentlig hvem. Earl LaRoe, en smagsforsker for National Distillers – i dag ejet af Jim Bean, som du kender fra Whisky. Og for at gøre forvirringen total, var det egentlig De Kuyper Royal Distillers som var tovholder på projektet, at lave en lettere og sødere version af et eller andet, som de ikke engang selv definerer. Det var ferskentræerne i Earls have i Georgia, US, der gav ham ideen til smagen. Peachtree blev frigivet i det tidlige efterår af 1984, men absolut ikke den første likør med ferskensmag – den skal vi tilbage til Østrig for at finde.
I forbindelse med Peachtree kom på markedet, skulle den jo sælges. På Confetti Night i Fort Lauderdale arbejdede bartenderen Ted Pizio, som var frisk på konkurrencen, hvor baren kunne vinde $1000 hvis de solgte mest Peachthree og yderligere $100 til den bartenden som solgte mest. Så han kreerede en ny drink.
Ideen med drinken kom af at kombinere 2 eksisterende cocktails, Fuzzy Navel som er Peach Schnapps og Appelsinjuice med Cape Codder som er Vodka, Lime og Tranebærjuice.
Da Ted blev spurgt til hvad hans drink hed, svarede han “Sex on the Beach” – navngivet efter den årsag han mente turisterne kom til Fort Lauderdale for.
- 2 dele Vodka
- 1 del Peachthree
- 2 dele appelsinjuice
- 2 dele tranebær sirup
- En sjat frisk lime
Vodka, Peachthree og appelsin juice hældes i et røreglas med is. Highball glasset fyldes med is og lime – og drinken hældes i. Toppes med Tranebær siruppen.




