Jeg tror på, at velsmag er vejen til at spise mindre, fordi man dermed spiser bedre. Jeg arbejder derfor med forskellige smage, og for tiden er jeg begejstret for det asiatiske køkken.
Hoisin betyder egentlig skaldyr, og ligesom fiskesovs også bruges til andet end fisk, så er opskrifterne på Hoisin bevæget sig mere og mere i en allround retning. Man siger i dag, at Hoisin er asiens svar på en barbeque sauce. Der findes mange opskrifter, men de obligatoriske ingredienser er fermenteret soyabønner – her bruger jeg Miso, og risvin eddike. sesam peanutsmag er ofte med, hvor jeg bringer sesam ind fra Tahini og peanut fra min hjemmelavet peanutbutter. Hvidløg kan du heller ikke komme udenom. De øvrige ingredienser kan du tviste lidt. Mange bruger også “Five Spice” som er stjerneanis, szechuan-peber, fennikel, kanel og nellike, men jeg har sådan set nok i de andre smage.
- 1 spsk honning
- 1 spsk dadelsyrup (vand, dadler og sukker koges op)
- 1 spsk Miso (fermenteret soya)
- 1 tsk Tahini
- 1 tsk Hj. lavet peanutbutter
- 3 spsk Ris vineddike
- 1 tsk Chili pulver
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk hjemmelavet chili sauce
- 3 spsk soyasauce
Da nogle af konsistenserne kan være svære at røre ud, anbefaler jeg, at man blender det hele godt sammen.
Velsmag er for mig, når munden fyldes med eftersmag, hvor nye smage opleves og din mund fyldes med “velvære”, og det gør den her.




