VANER

VANER
En vane er en handling som mennesket gør igen og igen – og mange gange i samme rutiner eller på samme baggrunde. Vaner er også nødvendige, fordi de begrænser brugen af hjernens energi, fordi kroppen har nemmere at gennemføre en opgave, som den kender og kan huske.
Vaner er også lærdom. Hvad skal vi gøre når telefonen ringer eller når maven rumler. Eller smag er også baseret på vaner – børn som fra små vendes til at spise varieret og sundt, kan også bedre lide sine grøntsager op igennem livet.
Arv og miljø er således også et element i forhold til vaner. Og så er der vaner som ligger i vores dna. Man kan lidt abstrakt sige, at man er et produkt af historien, hvilket også er årsagen til at vi lever længere. For vaner gør os både klogere og dummere.
BRYDE VANEN
Vi skal starte med begreberne – fx ”dårlig vane”. Når vi sætter ordet ”dårlig” foran, så har vi allerede farvet vanen som et problem. Og vanen kan være et problem, men negative ord og begreber trækker negative tråde og forudindtager opgaven, som svær.
Der er derfor behov for, at vi sig en vane-ændring som en mulighed for noget bedre – og bruger begreberne positivt.
En vigtig præmis for at bryde en vane, er at tage ejerskab for ændringen. I mange tilfælde er det netop dette ejerskab, som mangler. Vi hører ofte ”forklaringer”, som nok har bedre karakter af ”undskyldninger” for, hvorfor en vane ikke kan brydes. ”Det er fordi min mand køber slik med hjem”, ”mine børn vil ikke spise andet”, ”jeg orker ikke at tælle kalorier”, ”jeg har ondt i ryggen” eller noget andet.
TIDEN LÆGER ALLE SÅR
På samme måde som gentagelser skaber vaner, er det også gentagelser som fjerner dem igen. Man siger det tager 8 uger at få en ny vane – eller 8 uger at ændre en vane til noget andet. Derfor søger vi efter, at fastholde fokus så tæt som muligt i et 8 ugers forløb. Det er vigtigt, at når vi taler om vaner, skal vi fastholde vanen ”top of mind” så meget som muligt. De første 4 uger er kritiske – det er her vi skal hjælpe mest med positive påvirkninger. Efter 4 uger, kommer der ofte et ”død punkt”, hvor ideen om den nye vane, skal genopfriskes. Hvorfor var det nu…
PSYKOLOGISKE FAKTORER
Når man ønsker en ny vane eller bryde med en gammel, er de psykologiske faktorer væsentlige.
SELVVÆRD vs. SELVTILLID

SELVVÆRD
Selvværd er den største udfordring for mange. Og der er mange elementer som kan skabe denne tilstand af selvværd.
- Dække egne behov
- Markere sine grænser
- Sige fra
Men det handler også om aktivt, at tage ansvar for sig selv
- Sætte sine mål, hvor succes kommer igennem opnåelsen.
- Opnåelse af mål giver tilfredshed og ved afføde selvrespekt.
- Men målene må være realistiske
- Målene kommer på baggrund af drømme og behov
SELVTILLID
Selvtilliden kommer, når man oplever, at man har evnerne til at sætte mål og opfylde disse. Jo flere mål som er opnået, jo mere selvtillid. Selvtillid er en ”driver” til at ændre vaner.
