SYRUP

Smagsgiveren

Sirup på Dansk, og Syrup på Cocktailens sprog. Det er en oldgammel opfindelse, og der er mange producenter helt tilbage til 1700 tallet. Fælles for alle færdige “mixere” er, at de er fyldt med ting som egentlig ikke er godt for dig – omvendt, det er super nemt at bruge. 

Men denne side handler om “rigtig mad” og ikke mindst sundhed, og derfor laver jeg mine sirups selv. Og det er super nemt. 

SIMPLE SYRUP

Der findes virkelig mange sirup, og når vi skal tale om sirup, må vi starte med den simpleste af dem alle “simple sirup”. 

Det er en klassisk sirup som blot har til formål at søde en drink eller cocktail. Jeg har tilsat lidt agave syrup, for at give lidt nuancer og dybde, men det kan undlades. 

  • 3 dl Vand
  • 2 dl Rørsukker
  • 1-2 spsk Agave sirup

Sættes i kog til sukkeret er opløst, og herefter hældes på flaske. 

LIME SIRUP

Lime skal du være opmærksom på, både kan bære Lime Syrup, men også frisk presset lime i dine opskrifter. På samme måde som du kan købe færdig Lime mixer, kan du også lave din egen Lime sirup. Og det er en af de steder hvor det kan give god mening, for du bruger meget af det. 

  • Friskpresset lime saft fra 6 Lime
  • 1 dl Rørsukker
  • 1,5 dl Vand
  • Revet ubehandlet Lime skræl fra 1 Lime. 

Sæt det hele i kog til du får en opløst masse – herunder sukkeret. På det igennem en si og hæld på flaske. Kan holde sig i lang tid på køl.

Fyldt med C vitaminer som er godt for immunforsvaret – de er normalt også fyldt med kostfibre, men dem har jeg jo siet fra. 

TRANEBÆR SIRUP

En vigtig ingrediens i min yndlingsdrink – Cosmopolitan. Og en ingrediens man ikke altid kan finde i supermarkedet. De er i sæson fra oktober til december, men kan også fås langt ind i januar. Lav en stor portion, for siruppen kan godt holde et års tid på køl. 

  • 250 gram Tranebær
  • 2 dl Rørsukker
  • 2 dl Vand

Sæt det hele i kog og mos tranebær når de er blevet bløde. Si det hele og hæl på flaske. Kan holde sig i lang tid på køl. 

Tranebær er super sunde – dens røde farve har flavonoider som er godt for immunforsvaret, og så er den rig på både C og E vitaminer. Man mener, at i sær urinvejsinfektioner, ikke er voldsomt glade for Tranebær, og at bæret har en antiinflammatorisk effekt. 

GRENADINE

Hindbær er faktisk en helt central del af cocktailens historie. For tidligere var det sådan, at hindbær var smagsgiver i langt flere drinks, end det i dag er tilfældet. Fordi de var dyre og svære at få fat i, blev de omkring 1900 skiftet ud i mange opskrifter til Grenadine. Og de fleste cocktails hvor du skal bruge grenadine, kan du faktisk skifte ud med hindbær.

Køber du en færdig Grenadine, så er det faktisk sjældent Grenadine. Monins er fx. kun 8% bær, og består af Hindbær, Solbær og Hyldeblomst. Og sådan er det med de fleste. 

Grenadine er granatæble smag, men meget frugtig alligevel – og en smule syrlig. Vil du være sikker på både en sundere og mere autentisk smag, må du lave den selv. 

  • 100 gr. Hindbær
  • 100 gram Granatæble kerner
  • 1,5 dl rørsukker
  • 2 dl vand

Sættes i kog til du kan se siruppen og mos kernerne undervejs. 

Si kernerne fra, og hældes på flaske. Kan holde sig i lang tid på køl. 

Granatæble er fyldt med C vitaminer, Kalium og antioxidanter. I fællesskab styrker de immunforsvaret, men har også gavnlig virkning på hele kredsløbet – fx. på blodtrykket og kolesterolet. 

Hindbær er ligeledes fyldt med gode ting. Masser af C og E vitaminer – og folat, samt antioxidanter. Det er godt for huden og blodceller – samt immunforsvaret. 

Så hermed gør vi din cocktail til en sundheds drik for både krop og sjæl.

MANGO SIRUP

Mango syrup er jo ikke ofte brugt i drinks, men der er en enkelt fra Odense som er blevet meget populær, Gin Hass.

Kim Hass fra Odense har 2007 lavet en af de mest populære drinks med Dansk oprindelse, “Gin Hass”. Det er egentlig blot Gin, Lime, Mango Syrup og lemon tonic. 

Kim Hass laver også sin mango syrup selv, og da han præmært sælger den i Jylland, og det er sundest at bruge rene ingredienser, så bliver det hjemmelavet – og sundere. Mango er nemlig fyldt med A og C vitaminer, som styrker immunforsvaret. Folat som er godt for blodomløbet. Og fordi jeg blendede mangoen, er de fantastiske kostfibre også med. Kalium til blodomløbet.

  • 1 del Mango
  • 1 del Rørsukker
  • 2 del Vand

Sæt det hele i kog til du får en opløst masse – herunder sukkeret. Put det hele i en blender og hæld på flaske. Kan holde sig i lang tid på køl.

JORDBÆR SIRUP

JORDBÆR SYRUP (SAMME OPSKRIFT MED HINDBÆR)

I sær om sommeren, er der mange drinks med Jordbær – og Hindbær. Både Jordbær og Hindbær har megen saft i sig, så jeg plejer at sige lidt mindre vand. 

  • 10 store Jordbær eller 20 Hindbær
  • 1 dl Rørsukker
  • 2 dl Vand

Sæt det hele i kog til du får en opløst masse – herunder sukkeret. På det igennem en blender og hæld på flaske. Kan holde sig i lang tid på køl.

Jordbær er gode kilder til C og K vitaminer. Godt for immunforsvaret og for dine knogler. De har også en del kostfibre, og da mine jordbær i denne sirup er blendet, så får du dem med. 

ANANAS SIRUP

Mange opskrifter har ananas juice med, og da jeg bedst kan lide den højeste kvalitet uden tilsætningsstoffer, har jeg lavet denne ananas sirup som kan sættes i stede for ananas juicen. Og det smager så meget bedre. 

  • 1 hel ananas skåret i stykker
  • 1 dl Rørsukker
  • 2 dl Vand

Sæt det hele i kog til du får en opløst masse – herunder sukkeret. På det igennem en blender og hæld på flaske. Kan holde sig i lang tid på køl.

Ananas har masser af C vitaminer som styrker immunforsvaret. Kalium er der også en del af, og det styrker dit blodomløb.