Fransk Rødvin

Frankrig er kendt for nogle af verdens mest prestigefyldte vinområder. Der er så meget historie, og ikke mindst detaljer og snobberi, at jeg på ingen måde skal gøre mig til specialist.

Men det er heller ikke ambitionen med denne kvikguide, som blot skal hjælpe dig til at få et overblik, og en retning på valg af vin til din mad. 

Nogle af de største rødvinsdistrikter omfatter (dem jeg anbefaler):

• Bordeaux
• Bourgogne
• Rhone

Jeg nævner hverken Champagne eller Provence her, da de ikke er i rødvins kategorien. Champagne er primært bobler, og Provence er primært rose vin. Languedoc-Roussillon er det område hvor der produceres mest vin i Frankrig – dobbelt så meget som Bordeaux, men der er blot langt imellem “snapsene”, så området er ikke med i denne guide.

BORDEAUX

Det klassiske og nok mest frygtingydende af dem alle, hvis man skal virke klog på noget her. Bordeaux er historie og rødvinens fader – world wide. 

Bordeaux er opdelt i underregioner som Médoc, Pomerol og Saint-Émilion

Druerne er blanding af Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Médoc er ofte Cabernet Sauvignon, hvor blødhed og elegance kommer fra andre druer. Saint-Émilion er traditionelt Merlot, hvor “anden-druen” ofte er Cabernet Sauvignon. Pomerol er småt, men godt, hvor druerne er hovedsagelig Merlot og en snert af Cabernet Franc. 

Merlot-vine har normalt lavere niveauer af garvesyre sammenlignet med Cabernet Sauvignon. De er kendt for deres bløde og rundede tanniner, hvilket gør dem mere tilgængelige og behagelige i ung alder. De har ofte en frugtig karakter med noter af røde og mørke bær.

Cabernet Sauvignon er kendt for at have høje niveauer af garvesyre. Dette giver struktur og evnen til at ældes godt over tid. De er normalt komplekse med smagsnoter af sorte frugter, cedertræ, og de har en længere finish på grund af garvesyren.

Cabernet Franc ligger et sted mellem Merlot og Cabernet Sauvignon med hensyn til garvesyreniveauet. Det kan variere afhængigt af dyrkningssted og produktionsmetode. Den giver ofte vine med noter af friske bær og en vis krydret karakter. Det bruges ofte i blandinger for at tilføje kompleksitet.

I Bordeaux arbejder man med klassifikationen – opfundet af Napoleon i 1855. Han ønskede en måde at styre, at verden som kom på besøg til verdensmessen, kun fik fremvist det bedste. I Bordeaux er det gårdene eller slottene som klassificeres. Grand Cru er generelt niveau, men skal du have en bedre kvalitet, skal du vælge en Grand Cru Classé. Disse Classé er så opdelt i 5 grupper fra 1 til 5, hvor 1 er bedst. Dette afspejler også prisen, hvorfor det sjældent for almindelige mennesker er interessant at forhold sig til – og i virkeligheden noget snobberi. 

Margaux ligger i Haut Medoc, og er en af mine foretrukne valg. De er elegante og let lettere en de traditionelle Bordeaux. Der er ofte smag af solbær og duft af violer. De er baseret på Cabernet Sauvignon, og det lyder rigtig i forhold til min smag – denne drue er nok min foretrukne. 

BOURGOGNE

Det elegante område, hvor man i særdeleshed bruger Pinot Noir druen. En drue som ofte deler vandene i enten at elske den eller af hade den. 

Bourgogne er “de fines” vin – når finesse og kompleksitet skal mødes. Hvis jeg skal sammenligne noget, så er det som om Bordeaux er oksestegen, og Bourgogne er kalvestegen. Og det er også sådan jeg vil anbefale kød/vin forholdet. 

Man kan nemt blive forvirret når man skal vælge vin fra Frankrig. For i Bourgogne er klassifikationen på markerne og ikke gårdene. Og her er en Grand Cru en vin fra perfekt mark. 

Pinot Noir har lavt garvesyre, og derfor er den for mangen “nemmere” at drikke. 

Det mest centrale område i Bourgogne er Côte d’Or. 

Beaujolais er også en del af Bourgogne, men det er mere sjov og spas, end noget som er værd at drikke. Beaujolais er den vin som først er færdig i November efter høsten, men det er mere saftevand end vin – hvis du spørger mig. 

RHÔNE DALEN

Coste du Rhone betyder markerne mod Rhône floden som er 800 km lang. Et stort område. Uofficielt deler man Rhône op i nord og syd – der er centrale forskelle i druer og smag. 

Generelt, er der 18 tilladte druer som man må benytte i Rhône, og det giver jo et utal af smagsmuligheder. De mest benyttede er dog Grenache og Syrah. I nord er klimaet bedst til Syrah, hvorfor den er mest brugt. I syd er klimaet perfekt til Grenache, og er central her – men ofte tilsat Syrah og andre. 

Rhône har også en klassifikation som det øvrige Frankrig. Klassifikationen skelner dog ikke imellem nord og syd, og generelt behøver du kun at forholde dig til Cru som der er 15 af – fx. Châteauneuf-Du-Pape. Disse 15 byder på unikke smagsoplevelser, hvor bredden af resten, smager meget tæt på hinanden, og det er generelt supergodt. 

Vinene fra det nordlige Rhône, især dem lavet hovedsageligt med Syrah-druen, er kendt for at være mere komplekse, krydrede og mineralske. De har ofte intens frugt, som kan variere fra mørke bær til sort peber og blomster. Disse vine har typisk stærke tanniner og en mere medium til fuld krop, hvilket giver dem en evne til at ældes godt. Hermitage og Côte-Rôtie er kendte vine i det nordlige Rhône, og de producerer komplekse, koncentrerede vine.

Vinene fra det sydlige Rhône, især dem baseret på Grenache og blandinger med andre druesorter, har en mere frugtig, krydret og saftig karakter. De kan indeholde smagsnoter af røde og sorte frugter som kirsebær, brombær og blommer. Generelt har disse vine lavere tanniner og en mere fyldig krop, hvilket gør dem mere tilgængelige i ung alder. Châteauneuf-du-Pape og Gigondas er eksempler på vine i det sydlige Rhône, og de producerer ofte rige, frugtdrevne vine.

Generelt kan det nordlige Rhône tilbyde mere strukturerede og komplekse vine, mens det sydlige Rhône præsenterer mere frugtdrevne og generøse vine. Dog er der stor variation inden for begge områder, og individuelle vine kan variere baseret på producentens praksis og specifikke vinmarker.

Jeg oplever Rhône som en generel drikkevenlig vin, som er god til grill maden, og god til julemaden. Den chikanerer sjældent nogen, og er et sikkert valg.