Spanien har i hvert fald taget Aioli til sig som deres egen, og det er måske også rimelig nok, når Mayonnaise – som godt nok er opfundet af en fransk kok, skete jo på en (i dag) spansk ø, Menorca. Men ret beset, er den nok generelt en middelhavsting.
Læs historien om Mayonnaise her !
Navnet Aioli kommer af Hvidløg som på Spansk hedder “Ajo” og “Oliven”… Eller “Ail” på Fransk er Oliven… I Spanien siger de “Alioli”, men da flest kender den som Aioli, så den betegnelse bruger jeg her.
Aioli er en god Mayonnaise med masser af hvidløg.
At lave mayonnaise er en emulgering. Protein og fedtstofferne i æggeblommen i kombination med eddike, skaber emulgeringen og “åbner op” for ægget kan “modtage” olien og dermed ikke skiller.
Jeg laver altid min mayonnaise på “slum”, for det er så nemt.
- Brug 2-4 æggeblommer
- Tilsæt 1-2 spsk Sherry eddike.
- Pisk det godt og luftigt.
- Tilsæt meget lidt olie af gangen – til Aioli bruger man originalt Olivenolie, men Vindruekerne olie fungerer i min optik bedre.
- Når før emulgeringen er sket, og massen ligner en gullig flødeskum, så kan du tilsætte mere olie af gangen.
- Jo mere olie, jo stivere bliver din mayonnaise. Så du kan stoppe når du synes.
- Jeg tilsætter Dijon sennep og salt til sidst, men du kan godt gøre det fra start.
- Tilsæt revet eller most hvidløg – 2 stykker.
Jeg bruger en håndpisker med et piskeris.
Lav den gerne en dag i forvejen og sæt på køl – og på kæl kan den sagtens holde sig i et stykke tid.
GRØN KRYDDERURTE VERSION
I USA kalder de faktisk alt mayonnaise med smag eller krydderurter for Aioli. Du kan i princippet blande alle typer krydderurter i, og du får et fantastisk resultat. Kik dog gerne under KRYDDERURTER om hvilke der passer bedst sammen.
Læg krydderurterne du har valgt i en mini hakker eller mini blender. Tilsæt olie og blend til du har en urteolie. Denne tilsætter du tilsidst i din mayonnaise. Du kan sagtens tilføje hvidløg i denne blanding også.
Velbekomme.










Skriv en kommentar