Firefox

Dette er den første cocktail, som jeg selv har designet. Den er inspireret af en dansk drink, som hedder Brandbil, som består af Jägermeister og Hindbærbrus. Jeg tager nogle af elementerne, og tvister dem en en ny retning – lidt mere sexy, og deraf navnet “Firefox”. 

For mange år siden, blev jeg introduceret til Ricard, og jeg kan godt allerede nu sige, at den flaske jeg dengang købte, aldrig blev drukket. Men i forbindelse med jeg ville vælge noget andet en Jägermeister, og tanken om at lakrids og hindbær går godt sammen, så huskede jeg på den gamle bandit. 

Ricard er fra Marseille i Frankrig og opfundet af Paul Ricard i 1932 – søn af en vinhandler. Det var tiden hvor Absint blev forbudt, og dermed manglede man noget. Han kaldte aperitiffen for “den sande pastis”, men hvad er en “pastis” ? Anis var i gamle dage en helbredende urt, hvor den i sær er god for fordøjelsen. Det er en aperitif fordi Romerne troede, at den øgede appetitten (Aperitif er noget man drikker inden middagen). Ricard er baseret på Anis og Fennikel, hvilket er begrebet “pastis”, som stammer både fra Italiensk og Fransk, og betyder “sammenblanding”. Ricard har også tilsat lakridsrod, og smager derfor samlet set af lakrids. 

Der findes masser af is og retter som blander hindbær og lakrids. Men hindbær er faktisk en helt central del af cocktailens historie. For tidligere var det sådan, at hindbær var smagsgiver i langt flere drinks, end det i dag er tilfældet. Fordi de var dyre og svære at få fat i, blev de omkring 1900 skiftet ud i mange opskrifter til Grenadine. Og de fleste cocktails hvor du skal bruge grenadine, kan du faktisk skifte ud med hindbær. 

Sidste hove ingrediens er Curacao, som egentlig er en triple ses – altså en likør med bitter smag fra Laraha-appelsiner. Den jeg har valgt i dag er fra Pierre Ferrand, og er baseret på cognac og en gammel opskrift fra 1800 tallet. Denne er tør. Du kan bruge en anden triple sec – fx. Cointreau. 

  • 3 cl Dry Curacao
  • 1,5 cl Ricard (kan du lide mere lakrids, så 3 cl)
  • 6 cl Hindbær sirup (gerne hjemmelavet)
  • Æggehvide

Shakes med et par isklumper. 

Serveres i et cocktail glas med drys af lakridsrods pulver.