Dry Martini

James Bond drikker den – eller gør han ? For hvordan laver man egentlig en Dry Martini ? 

Og udfordringen er, at den faktisk findes i flere varianter. James Bond drikker en Vodka Martini, hvor den klassiske “afternoon” cocktail – eller velkomstdrink er baseret på Gin.

Og i virkeligheden skal man helt tilbage til midten af 1800 tallet på Occidental Hotel i San Fransisco, hvor Bartenderen Jerry Thomas serverede den for første gang til gæst der skulle til Martinez i Californien. 

Den klassiske Dry Martini som flest kender den, cocktailen er skabt til Rockefeller af Bartenderen Martini di Arma di Taggia på Knickerbocker Hotel i New York City i 1912.  Man mener dog, at denne bygger på den “originale” fra San Fransisco. Men navnene er da meget tætte. 

Vermouth, af tysk Wermut “malurt”, er en krydret hedvin. Drikken blev opfundet af Antonio Benedetto Carpano fra Torino 1786. Han valgte navnet vermouth fordi han var inspireret af en tysk hedvin med malurt, som også er en ingrediens i Vermouth. Martini Vermouth kom først til i 1863 og det er en pudsighed, at Martini laver Vermouth og der er Vermouth i en Dry Martini. Den originale Vermouth hedder Carpano.

I dag laver jeg Dry Martini – New York style.

Læg 5-6 isklumper i et røreglas. Dæk dem med Vermouth. Når kanden er dugget til i bunden, hældes Vermouthen fra – og den Vermouth som hænger ved rundt om isklumperne er det som skal til. Tilsæt 6 cl virkelig god Gin – si drinken op i et cocktail glas. Pynt med en oliven og lidt grovrevet citronskal. 

Jeg tilsætter dog en isklump og lidt mere Vermouth – for man må gerne lave sin egen version.