Caipirinha

Jeg elsker de historier jeg finder frem til omkring de drinks jeg laver, og denne kommer du også til at lide.

Vi skal til Portugal og tilbage til 1918, hvor drinken var en mix af Cachaca, lime, honning og hvidløg – og brugt som medicin mod Spanske syge. Den kan næsten ikke være mere højaktuel.

Cachaca er lavet på næsten samme måde som rom – altså også på sukkerrør. Da Portugeserne ikke havde nok jord selv, udvidede man produktionen til Brasilien, hvor man siger drinken har sin oprindelse i staten Sao Paulo. 

Drinken bruges stadig mange steder mod forkølelse, men har i takt med det er blevet en nydelsesdrink, er den tilpasset i opskriften, og har ikke længere honning og hvidløg.

Jeg kan jo godt lide det autentiske, så jeg vælger at skifte sukker ud med honning. Honning og lime moses som en mojito og der tilsættes is. Til sidst kommer Cachaca i. Det er en stærk fætter, så det er en god ide at toppe med lidt danskvand.

Dagens Cachaca er fra 1846 og en af de ældste (Ypioca). Cachaca laves til forskel fra rom direkte på sukkerrøret i stedet for melissen som rom er lavet på.  

  • 6 cl Caracha
  • 1 økologisk lime
  • 4 tsk rørsukker

Masser af is, og top gerne med lidt danskvand.

Vil du lave en mere autentisk version, så udskift sukkeret med honning.