Rødkål er en af de store klassikere til jul, men også fast ingrediens i forbindelse med flæskesteg i løbet af året.
Rødkål er virkelig sundt. Den har 2% kostfibre, og 1,5% protein. Den røde farve indeholder mikroskopiske plantestoffer som hedder flavonoider, hvor undersøgelser vidner om, at de kan hæmme kræftcellernes vækst, sænke blodtrykket og mindske betændelsestilstande – altså antiinflammatorisk.
Jeg elsker jo at lave alt fra bunden, og så har man jo også muligheden for sætte sit eget præg. Det skønne ved nedenstående opskrift er, at du kan selv skrue op og ned for de smage du kan lide.
- 1 mellemstort rødkål hoved
- 2 dl vand
- 2 dl Ribssaft
- 1 dl Lager eddike
- 1 tsk Nelliker (stødt)
- Friskrevet ingefær (ca. 1 spsk)
- Saft fra en appelsin
- 1 tsk salt
- Frisk kværnet peber
- 2-3 Spsk rørsukker
Skal du bruge rødkålen til Flæskesteg, er det lækkert med et par laurbærblade.
Det hele bringes i kog, og simrer indtil rødkålen har det “bid” som du kan lide. Jeg kan godt lide, at den ikke er kogt ud, som de fleste købeversioner er. Jeg kan også godt lide ikke at snitte kålen for fint, så der er lidt større stykker. Men det er smag og behag.
Nogle opskrifter har både smør – og/eller andefedt tilsat. Jeg mener, at rødkålen skal være modspillet til fedtet – og derfor må den også have godt med syre og struktur. Smør og fedt, mener jeg ikke hører sig til her, en igen – smag og behag.





Skriv en kommentar